Der er stor forskel på, hvor meget danskerne får ud af deres penge. Det er ikke tilfældigt, det handler om de valg, du træffer.
Når økonomien bliver sat på prøve
Da jeg skrev bogen ”Giv dig selv en god økonomi – hele livet” i 2008, stod verden midt i finanskrisen. Pludselig faldt formuerne, jobsikkerheden forsvandt, og tilliden til banker, realkredit og pensionssystemer blev rystet.
Den slags kriser kommer ikke ofte. Men når de gør, rammer de bredt. Og det er her, du finder ud af, om din økonomi er robust. Problemet er bare, at når krisen først rammer, er det for sent at rette op. For at kunne modstå de dybe kriser, skal du opbygge reserver og styrke privatøkonomien i rolige perioder.
Sådan styrer du din økonomi
Du kan tænke på det på den måde, at du styrer din økonomi på to forskellige planer – gennem din daglige forvaltning og de store beslutninger, du styre efter. Derudover er der to områder, der bestemmer styrken af din økonomi, risiko-afkast forholdet og nyttemaksimeringen af dine indkøb.
Disse forhold vil ændre sig gennem dit liv, og det samme vil dine muligheder for at optimere din privatøkonomi. Der er f.eks. stor forskel på, hvad du kan og skal gøre, når du sparer op som 45-årig, og når du nedsparer som 75-årig.
Der er dog nogle ting som forbliver vigtige livet igennem, det kan du læse om her.
1. Faste udgifter
Størrelsen af dine faste udgifter bestemmer, hvor meget fleksibilitet, du har i din økonomi.
Kriser har det med at komme, som en tyv om natten, når du mindst venter det, ofte efter en lang optur. Det gjaldt f.eks. Covid-krisen og inflationskrisen, der viste sig at blive mindre kriser, men som verden har set igennem de seneste 5-6 år.
Lave faste udgifter giver dig større fleksibilitet, men din livskvalitet afhænger i høj grad af, om du er villig til at forpligte dig med faste udgifter til f.eks. familie, bolig, bil og andet. Det er livsvalg, som du ikke bare kan ændre, når der kommer en krise.
For at sikre din økonomi på lang sigt, bør du planlægge dine faste udgifter, så de ikke dræner din økonomi og din mulighed for opsparing i kriser og dårlige perioder gennem dit liv.
Få en god økonomi – Finanshuset Fredensborg
2. Rådighedsbeløb og løbende opsparing
Opsparing er det, du har tilbage, når alle udgifter er betalt. For mange er opsparingen størst tæt på pensionen – og mindst når du etablerer familie.
For at sikre din opsparing er det vigtigt at undgå unødvendige udgifter ved at planlægge dine indkøb og din forvaltning af din økonomi. Det vil sige, at du sikrer balancen i din økonomi ved løbende at bruge de penge, du tjener, fornuftigt, og at du ikke bruger mere end du har besluttet at bruge. Dit rådighedsbeløb skal give plads til en opsparing, der er stor nok til at sikre dig en fornuftig økonomi i pensionstilværelsen.
Det kan være svært i dagligdagen, men det er nødvendigt for at sikre en opsparing, der giver dig et fornuftigt rådighedsbeløb gennem hele livet.
Styr dit forbrug – styr dit liv – Finanshuset Fredensborg
3. Forsikring mod eksterne hændelser
Alle kan være uheldige og blive ramt af arbejdsløshed, tab af arbejdsevne, skilsmisse, ulykker, sygdom, dødsfald, brand, uheld mv. Det er din opgave at sørge for, at du er tilstrækkeligt forsikret (hverken over- eller underforsikret) gennem dit liv.
For at have en god økonomi bør du kun forsikre dig mod forhold, hvor du ikke selv kan bære de økonomiske konsekvenser af en hændelse. Det gælder f.eks. familieforsikring ift. erstatning, ulykke, boligforsikring (brand), bilforsikring, forsikring af tab af erhvervsevne og dødsfald (ved ægteskab).
4. Renters rente-effekten
Det er vigtigt at sikre et fornuftigt afkast af dine opsparede midler. Renters rente-effekten betyder at afkastet efter skat akkumulerer eksponentielt over tid, og det medfører, at afkastet på lang sigt typisk vil være større end selve det opsparede beløb.
Dit afkast afhænger af din villighed til at løbe en risiko. Du får kun et stort afkast, hvis du er villig til at tage en høj risiko. Det kan du gøre, hvis du har en fornuftig økonomi, og der er lang tid til, at du skal bruge pengene. Høj risiko kan jo også betyde tab i perioder med kriser, så derfor skal dit afkast løbende beskyttes. Det har du brug for at sikre, hvis du vil have en god økonomi.
Lille opsparing kan blive til en formue – Finanshuset Fredensborg
5. Sænk skatten af indkomster
Du kan sænke skatten af personlig arbejdsindkomst ved at udskyde forbrug og indbetale på pensionsordninger samt benytte virksomhedsordningen og selskaber til drift at virksomhed.
Ved at udskyde forbrug fra perioder med høj indkomst til perioder med lavere indkomst kan du sænke den gennemsnitlige beskatning af arbejdsindkomst gennem dit liv.
Den anden del af minimeringen af skatten handler om skatten af afkastet af dine investeringer i bolig, pensioner, frie midler, selskab, VO og så videre.
Din bolig er typisk ikke beskattet af avancen (men beskattes løbende af grund og bygning). Du betaler eksempelvis 15,3 % i skat af afkastet i din pensionsordning og 27 eller 42 % af afkastet af dine aktier i frie midler, og den forskel skal du være opmærksom på for at få mest muligt ud af dine penge.
I en god økonomi minimerer du beskatningen og maksimerer afkastet efter skat. Denne øvelse er ofte den sværeste at gøre løbende, når den kommer oven i alle de andre opgaver, men det er en af de vigtigste, når du investerer.
Vil du læse mere om, hvordan du får en god privatøkonomi, kan du låne min bog på biblioteket. Du kan også ringe til en rådgiver i Finanshuset – det er aldrig for sent at optimere din privatøkonomi.