Beskyt din opsparing mod inflation

Beskyt din opsparing mod inflation

Inflation presser økonomien for mange danskere, og den æder din opsparing på lang sigt. Se hvordan du beskytter din opsparing mod inflation.

Start din opsparing tidligtStart din opsparing tidligt

Det er sværere at spare tilstrækkeligt op, når inflation og skat hele tiden tager en bid af kagen. Derfor bør du gå i gang med at spare op så tidligt som muligt i dit liv. Det er dog ikke umuligt at spare et stort beløb op, selvom du først begynder at spare op sent i livet, men det bliver sværere, jo længere du venter. Det er tydeligt i nedenstående tal, der viser, hvor meget du skal spare op over 10 år for at nå en mio. kr., når du fylder 70 år.

Inflation stiller krav til din opsparing – Finanshuset Fredensborg

Så meget skal du spare op for at nå en million

Opsparing i 10 år fraNødvendig opsparing DKK pr. årNødvendig opsparing
DKK pr. md.
20-30 år                   34.000          2.833
30-40 år                   43.500          3.625
40-50 år                   55.000          4.583
50-60 år                   69.500          5.792
60-70 år                   88.000          7.333

Så meget skal du spare op i frie midler pr. år og pr. md. over 10 år for at have 1 mio. kr., når du fylder 70 år. Kilde: Finanshuset i Fredensborg A/S

Tabellen viser opsparingen i frie midler, men hvis du indbetaler en del af din opsparing på en aldersopsparing eller en aktiesparekonto, kan du sænke beskatningen og nå et endnu bedre resultatet.

Der er stor forskel på, hvor meget du skal spare op over 10 år, alt efter om du gør det, fra du er 20 eller 60 år. Det er renters rente-effekten, som viser sig i tallene. Du bliver belønnet for at begynde at spare op tidligt i livet – og straffet for at begynde for sent.

5 råd der holder din opsparing på sporet – Finanshuset Fredensborg

Vær vedholdende med din opsparing

Den stabile langvarige opsparing af eksempelvis 1000 kr. om måned har en stærk positiv effekt på din økonomi. Du behøver ikke at skære hårdt i dit forbrug for at komme i gang – bare du er vedholdende og holder fast i din beslutning.

Formue ved opsparing af 1000 kr. om måneden i 1-50 år opgjort i nutidskroner i frie midler. Kilde: Finanshuset i Fredensborg A/S

Tallene viser, hvad der skal til for at nå 1 mio. kr., men hvis du vil nå 2 mio. kr., kan du fordoble indbetalingen. På den måde er tallene skalerbare.

5 måder at sikre din opsparing – Finanshuset Fredensborg

Optimer dit afkast

Jeg anbefaler, at du altid skatteoptimerer afkastsiden, når du sparer op på denne måde. Det vil bl.a. sige, at du udnytter dine muligheder for at spare op i aldersopsparing (eller andre pensionsordninger) og en aktiesparekonto (op til 166.200 kr. i 2025).

I ovenstående tal tager udgangspunkt i et afkast på 7 % p.a., en skat på 30 % i snit p.a. og en inflation på 2,5 % p.a. Disse forudsætninger kan ændre sig, og så vil tallene se anderledes ud. Realafkastet efter skat er 2,4 % i beregningen.

Få gode råd og vejledning om, hvordan du kommer i gang med en opsparing. Kontakt en uafhængig økonomisk rådgiver.