fbpx

Sådan sparer du op, når renten er lav

Hvordan sparer jeg rigtigt op? Det spørger rigtig mange danskere til sig selv om i øjeblikket. Din opsparing presses nemlig af den faldende rente, og hvordan håndterer du det? Sådan sparer du op, når renten er lav.

Den faldende rente i Danmark betyder, at du får sværere ved at spare op til din pension. Du har ikke rigtig mærket det endnu, fordi dine kursgevinster har været meget høje de seneste år. Både aktier og fastforrentede danske obligationer er blevet meget mere værd de seneste 3 år, og din opsparing er sandsynligvis steget alene af den grund.

Jagten på et afkast giver højere risiko

I den nuværende situation er det vanskeligt at finde danske obligationer med fast rente og meget lav risiko, som giver nogen rente. Den risikofri rente – målt som renten på en 5-10 årig dansk statsobligation – er nu under 1 %.

Det betyder, at du er nødt til at tage en større risiko i finansmarkederne for at få en rente, som er højere end inflationen, end du skulle for et år eller to siden. Det kan du selvfølgelig bare gøre, men husk, risikoen er, at markederne lige pludselig falder hurtigt, og at du står tilbage med store tab.

Du skal altså være meget opmærksom på dine egne individuelle forhold, når du vurdere din risiko. Din tidshorisont for investeringerne, – altså hvornår du skal bruge pengene eller i hvert fald nogle af dem – har afgørende indflydelse på, hvordan du bør placerer dem.

6 råd til ansvarlige investeringer

Hvornår er høj risiko ok

Alt for mange opsparere har alt for høj risiko i deres opsparing lige nu. Det betyder, hvis markederne begynder at falde, så vil rigtig mange gå i panik. Sådan er finansmarkederne jo. Og sker det, så får du måske store tab på det forkerte tidspunkt.

Er der 30 år, til du går på pension, så kan du være ligeglad – for så kan du jo bare vente på at markedet stiger igen, men husk, at du ikke skal være spekulativ. Og har du få år til din pension, så skal du altså være meget varsom med at tage risiko lige nu.

Få den rigtige risiko i din portefølje

Tilpas din risiko inden det er for sent

Sparer du op på den rigtige måde, kan du være tilfreds med at få et lille afkast i nogle perioder. Det er selvfølgelig, når alternativet er muligheden for et stort negativt afkast, fordi der er stor risiko på finansmarkederne. Og det er lige præcis sådan, det er nu nu.

Gå din portefølje igennem, og fjern ufornuftig risiko ved at rebalancere, før det er for sent. Læs eventuelt artiklen Husk at rebalancere porteføljen.

Du behøver jo ikke sælge det hele, men sørg for at få risikoen ned på et normalt niveau.

Læs Rådgiverens Blog om Privatøkonomi

Relaterede Nyheder