Uge 13 - 2020 

Pas på gammel gæld ved skilsmisse

Gammel gæld indgået inden I bliver gift kan få store konsekvenser, hvis I skal skilles. Undgå at skulle betale af på din partners gamle gæld ved skilsmisse

Undgå din ægtefælles gæld ved skilsmisse

Har du eller din ægtefælle en større gæld med ind i ægteskabet, hæfter den anden ægtefællen ikke for denne gæld. Men det kan få store konsekvenser, hvis I skal skilles.

Hvis I bliver skilt, deles boet ved, at jeres bodele gøres op hver for sig ved at opgøre hver ægtefælles værdier og fratrække deres gæld.

Er eksempelvis din bodel positiv og din ægtefælles bodel negativ, deles din positive bodel i to, mens din partners negative bodel ikke deles.

Dermed skal du dele din bodel med din nu tidligere partner uden at få del i aktiverne i din partners bodel.

Undgå ægtefællens gæld ved skilsmisse

Gør gammel gæld til særeje

Hvis du vil undgå at dele din ægtefælles gæld ved skilsmisse, bør I lave en aftale om økonomi og gæld, inden det kommer så langt. Det gør I bedst ved at oprette en ægtepagt, hvor I gør din ægtefælles gæld til særeje.

Når din ægtefælles gæld er særeje, bliver den holdt ude af delingen af fællesboet, og du bliver ikke straffet for din ægtefælles gamle gæld.

Få juridisk rådgivning om ægtepagt og særeje

mar 25th, 2020 |