3 genveje til et højere pensionstillæg
Ugens FiF. Politikerne har opgivet at lave regler, der begrænser modregning i folkepensionen. Overvej i stedet disse 3 genveje til et højere pensionstillæg.
Der har med jævne mellemrum vist sig politisk vilje til at begrænse modregning i Folkepensionens pensionstillæg. Det er endnu ikke lykkedes. En løsning er nemlig enten meget dyr, eller også skal nogle have mindre, for at andre kan få mere.
I stedet for at vente på, at politikerne lægger et columbusæg, kan du se på dine muligheder inden for de gældende regler. Se eksempelvis, om du kan bruge disse 3 genveje til et højere pensionstillæg.
- Stræk udbetalinger fra ratepensioner over længere tid. Ændring i udbetalingsperioden skal meddeles pensionsselskabet eller banken inden årsskiftet.
- Minimér renteindtægter og aktieudbytter ved at investere i de rigtige realisationsbeskattede værdipapirer med lavt eller intet udbytte.
- Udsæt udbetalingstidspunktet af dine ratepensioner, og brug i stedet af dine frie midler, eller tag lån i din bolig.
Alle 3 forslag forudsætter, at du har overblik over din privatøkonomi – både formue og forbrug.
Modregning i Folkepensionens pensionstillæg |