fbpx
Få mere ud af dine små pensioner

Få mere ud af dine små pensioner

Ugens FiF. Få mere ud af dine små pensioner og bedre overblik i tilgift. Der er penge at spare ved at samle dine klatpensioner i din nuværende pensionsordning.

Små ordninger giver høje omkostninger

Har du haft flere forskellige arbejdsgivere gennem tiden, har du sandsynligvis flere mindre pensionsordninger, du ikke indbetaler til længere. Det kan gøre det svært at bevare overblikket over din samlede pensionsopsparing. Derudover risikerer du, at opsparingen bliver ædt op af gebyrer og omkostninger.

Flyt små pensioner

Du kan som hovedregel flytte pensionsordninger fra tidligere arbejdsgivere til dit nuværende selskab, indtil 3 år efter du skiftede arbejde. Er dine pensionsordninger mindre end 51.200 kr., kan du altid sammenlægge eller flytte dem.

Du kan nemt tjekke dine ordninger på www.pensionsinfo.dk. Når du ved, hvilke ordninger du kan flytte, kontakter du dit nuværende selskab, og beder om at få dem overført.

Invester pensionspengene selv

Har du ingen forsikringer tilknyttet din pensionsordning, kan du vælge at overføre opsparingen til din bank og investere pengene selv. På den måde kan du trykke omkostningerne helt i bund uden at give afkald på et attraktivt langsigtet afkast.

Kontakt eventuelt en uafhængig rådgiver, der kan hjælpe dig til et bedre overblik og færre omkostninger i din pensionsopsparing.

Ryd op i dine klatpensioner

Relaterede Nyheder