Uge 01 - 2021 
Uro på aktiemarkedet

Sælg investeringsbeviser med negativt afkast

Ugens FiF. Overvej at sælge investeringsbeviser med negativt forventet afkast. Måske kan du placere pengene kontant eller med en højere risiko?

Du må regne med negative afkast i en række danske investeringsforeningers afdelinger med korte obligationer f.eks. Sparindex INDEX Stabile Obligationer. Det skyldes negative renter på obligationerne og omkostninger til administration i de enkelte afdelinger.

Placer pengene bedre

Det giver dog kun mening at sælge investeringsbeviser med negativt afkast, hvis du har mulighed for at placere pengene bedre. Det kan være ved at placere pengene

  • kontant, hvis du kan undgå at betale negativ rente
  • i andre typer af obligationer eller obligationsbaserede investeringsforeninger med en højere risiko, hvis din økonomi er til det
  • i aktier, hvis du kan tåle en endnu højere risiko

Vælger du at investere i aktier, bør du få uafhængig økonomisk rådgivning om det, da der er stor forskel på risikoen i obligationer og aktier.

Afkastrådet: Negativt afkast på obligationer i 10 år