Uge 46 - 2020 
Sænk din aktieindkomstskat

Sænk din aktieindkomstskat

Ugens FiF. Det er tid til at tjekke, om du kan spare skat eller undgå modregning i pensionstillægget ved at sænke din aktieindkomst.

Du kan nedbringe din aktieindkomst ved at sælge ud af aktier i frie midler, der har givet tab siden du købte dem. Det kan være en god ide, hvis du f.eks. dermed kan holde dig under progressionsgrænsen for aktieindkomst eller, hvis du vil nedbringe modregningen i folkepensionens pensionstillæg.

Hvis du ønsker at genkøbe din aktier eller realisationsbeskattede fonde igen, bør der gå mindst to hverdage mellem salg og genkøb, ellers kan Skat underkende tabet.

Lige nu er et godt tidspunkt for dig at tage et overblik over din økonomi, og se om det kan betale sig at justere økonomien op til årsskiftet. Ring eventuelt til din uafhængige økonomiske rådgiver, og få ham til at hjælpe dig.

Optimér din aktieskat inden årsskiftet