Løn eller udbytte?
Hvis du har egen virksomhed og selv kan bestemme, om du vil have løn eller udbytte, kan du godt komme i tvivl om, hvad der er bedst. Her har du en god tommelfingerregel.
Løn er personlig indkomst, som beskattes med op til topskattesatsen af sidst tjente krone. Det betyder for de fleste, at skatten af sidst tjente krone vil være omkring 56 % (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) – afhængigt af, hvilken kommune du bor i.
Udbytte beskattes med henholdsvis 27 % op til 48.300 kr. per person og 42 % for beløb derover. Herudover betaler du 25 % selskabsskat inden, der kan betales udbytte. Det betyder, at skatten af alt, hvad der ligger over 48.300 kr. per person kan komme op i 56,5 % . Altså mere end det du betaler i skat af løn – selv hvis du betaler topskat.
Du har altså ikke noget motiv til at spare op i selskabet med selskabsbeskattede midler, hvis du ikke har brug for det af andre årsager end skat.
Din motivation for at spare op begrænser sig til det, der er nødvendigt for, at du kan udnytte den lave udbyttebeskatning (27 % op til 48.300 kr. per år) resten af livet – altså også, når du ikke længere har indkomst fra drift i din virksomhed.
Hvordan planlægger du løn eller udbytte?
Samlet kan du altså med fordel benytte denne rækkefølge som udgangspunkt, når du planlægger forholdet mellem løn og udbytte:
- Løn op til topskattegrænsen (449.100 kr. efter am-bidrag.)
- Overskud i selskabet, så du som minimum kan få udbytte op til 48.300 kr. om året
- Opsparing i selskab, så du også fremadrettet kan få udbytte
- Løn
Læg mærke til, at du skal beslutte dig inden regnskabsårets udløb, da du ellers skal betale selskabsskat af resultatet, selvom du ønsker at få det udbetalt som løn. Dette er især vigtigt, hvis du har meget varierende resultater, og måske har underskud i nogle år.
“Denne skatteplanlægning kan erfaringsmæssigt gøre, at du kan lægge mange tusinde kroner til formuen over tid”, siger Kim Valentin, “og det er ikke besværligt, hvis man husker at gøre det i tide.”
