Sidste chance – optimer din skat for 2023
Tjek dine skattetal og undgå unødvendig skat og modregning. Se tjeklisten med 8 punkter til at optimere din skat for 2023 på 1 time.
Få styr på økonomien inden nytår
Årsskiftet er et helt afgørende tidspunkt i forhold til fradrag og indkomstopgørelser, som du er nødt til at forholde dig til, når du planlægger og vedligeholder din økonomi. Når rådhusklokken ringer den 1. januar, er det for sent at ændre dine tal for 2023. Herefter er din skatteopgørelse og dermed slutskat sådan set afgjort og bestemt. Sådan er det i hvert fald for langt de fleste danske lønmodtagere.
Derfor er det nu, du skal tjekke dine tal for 2023 og justere din økonomi, hvis det er nødvendigt. Ved du om du betaler for meget eller for lidt skat for 2023?
Tjek din økonomi inden nytår – Finanshuset Fredensborg
Tjekliste – optimer din skat for 2023 på 1 time
Her er en tjekliste med 8 punkter, som hjælper dig med at optimere din skat for 2023 på 1 time. Hav din seneste lønseddel klar og sørg for adgang til skats hjemmeside.
- Gå ind på www.skat.dk
- Find din forskudsregistrering for 2023
- Tjek om dine indkomster er korrekte (find din lønseddel, og kontroller, om løn efter pension svarer nogenlunde til det forskudsregistrerede beløb).
- Tjek, om du har topskat af indkomster over 568.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Er det tilfældet, kan du reducere din topskat ved at indbetale til ratepension eller en livsvarig livrente, som skal indeholdes i din lønseddel i december (og så har du travlt). Du bør højst indbetale 60.900 kr. på ratepensioner i 2023 (tjek om du har udnyttet en del af fradraget i en arbejdsgiverordning).
- Tjek dine fradrag: renteudgifter, kørsel, foreninger mv. Er der fejl i tallene, og har du ikke rettet dem, kan du stå til at betale restskat, som også kan reduceres eller helt fjernes ved at indbetale til pensioner. Men vær varsom her, da det bedst kan svare sig at indbetale til pensionsordninger, hvis du kan reducere topskat.
- Tjek dine aktieindkomster, der så vidt muligt skal holdes tæt på, men under, 58.900 kr. (og det dobbelte for ægtepar), så du udnytter hele beløbet for den lave aktieindkomstbeskatning på 27% i 2023. For lidt skat i 2023 kan faktisk også være skidt, for det kan gøre det sværere at holde sig under grænsen for den høje skat på dine aktiegevinster de kommende år.
- Tjek (hvis du er folkepensionist i 2023), om du bliver modregnet i folkepensionens pensionstillæg. Bliver du det, kan du reducere eller fjerne modregning ved at indbetale til pension (det kan dog sjældent betale sig, fordi du så bare bliver modregnet mere på et senere tidspunkt). Hvis modregning skyldes aktieindkomst (udbytte og realiserede gevinster), så tjek om du kan sælge nogle af dine aktier med tab.
- Du har travlt, hvis du skal nå det inden udgangen af 2023. Har du brug for hjælp, så ring til din rådgiver i Finanshuset. Er du ikke kunde, book en tid, og hør hvordan vi hjælper dig.
Undgå økonomi-stress sidst på året
Det er min erfaring, at det skaber meget store økonomiske gevinster gennem dit liv, hvis du løbende vedligeholder din økonomi på denne måde. Du kan sørge for at gøre det i god tid i løbet af året, hvis du bruger Finanshusets privatøkonomiske opgavekalender. Her kan du se 4 ting du kan gøre hver af årets måneder, så du får gjort tingene i god tid og ikke skal stresse om økonomi sidst på året.
Er du tilmeldt FinansNYT, får du opgavekalenderen for 2024 i begyndelsen af det nye år.