Uge 19 - 2015 

Spar ejendomsskat mens du renoverer

Ugens FiF. Står du over for en større renovering af din bolig fx pga. hærværk eller vanskade, der gør, at du ikke kan blive boende, mens arbejdet står på? Så husk, at du kan spare ejendomsskatten i den periode, du ikke bor i din ejendom.

Ejendomsværdiskatten er en skat på ejerboliger, hus, lejlighed og sommerhus, som opkræves via forskudsskatteopgørelsen. Ejendomsværdiskatten udgør som udgangspunkt 1 procent af ejendomsværdien på til 3.040.000 kr., og 3 procent af værdien herover.

Du skal ikke betale ejendomsværdiskat i perioder, hvor ejendommen pga. udefrakommende forhold ikke kan bruges til bolig for ejeren. Så er du og din familie fraflyttet ejendommen, mens der eksempelvis foregår en totalrenovering, skal du i det pågældende skatteår kun betale ejendomsværdiskat for de måneder, hvor ejendommen har været beboet.

Du kan rette dine oplysninger vedr. beregning af ejedomsskat i din forskudsopgørelse eller din selvangivelse fra din skattemappe på www.skat.dk.

maj 07th, 2015 | Tags: , ,