fbpx
Tjekliste til forskudsopgørelsen 2024

Tjekliste til forskudsopgørelsen 2024

Din forskudsopgørelse for 2024 er klar. Se 9 ting, du skal holde øje med på din tjekliste til forskudsopgørelsen.

Særlig vigtigt at tjekke dine tal i år

Din forskudsopgørelse for 2024 er tilgængelig på www.skat.dk fra d. 15. november. Forskudsopgørelsen er et slags budget over dine forventede skattepligtige indtægter og fradrag. Derfor bør du altid tjekke, om dine oplysninger i årsopgørelsen passer sådan nogenlunde. Gør de ikke det, risikerer du at skulle betale restskat eller at komme til at betale for meget i skat, som du først får tilbage som overskydende skat i marts næste år.

I år er det særlig vigtigt at tjekke og rette oplysninger, fordi mange har omlagt lån, tilpasset lån til en højere rente eller indfriet eller optaget lån. Desuden er det værd at tjekke din nye ejendomsskat efter at både ejendomsværdiskat og grundskyld er blevet en del af skatteopgørelsen.

Tjek også lige din forskudsopgørelse for 2023, når du er i gang. Passer den ikke, bør du overveje om det kan svare sig at rette den også. Kan du eksempelvis undgå ekstraskat ved at indbetale til pension, eller sænke aktieindkomstskatten ved at sælge aktier med tab?

Du har sandsynligvis en del ting at tilpasse i økonomien og forskudsopgørelsen i år.

Din tjekliste til forskudsopgørelsen 2024.

  1. Indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter indbetaling til pension via din arbejdsgiver. Hvis du ikke har skiftet job og/eller har ændret arbejdstid eller fået lønforhøjelse, skal du bare tjekke, at det passer sådan nogenlunde.
  2. Forventet indskud på privat ratepension og livrente uden om firmapensionsopsparing.
  3. Befordringsfradrag. Hvis du forventer at arbejde hjemme i dele af 2023, skal du korrigere fradraget for det forventede antal hjemmearbejdsdage.
  4. Renteudgifter. Har du omlagt lån, indfriet lån eller optaget nye lån, eller har du fået rentetilpasset dine realkreditlån til en lavere eller højere rente, bør du opdatere dine forventede renteudgifter.
  5. Aktieindkomst. Har du investeret mere i aktier, der forventeligt giver udbytte i 2023, eller forventer du at sælge ud af dine aktier i 2023 og dermed realisere en gevinst, bør du opdatere din forventede aktieindkomst.
  6. Fradrag for fagforening, a-kasse og evt. efterlønsbidrag.
  7. Forventet bidrag til velgørende organisationer, der giver fradrag
  8. Er du folkepensionist og får du udbetalt folkepensionens pensionstillæg helt eller delvist, bør du tjekke, om du kan undgå eventuel modregning.
  9. Over- og underskud af virksomhed og udlejning af f.eks. forældrekøbslejlighed, udlejning af sommerhus og lignende.

Når du har kontrolleret, rettet og godkendt din årsopgørelse, bliver der genereret et nyt skattekort, som din arbejdsgiver får automatisk. Du bør opdatere din forskudsopgørelse inden nytår.

Kunsten at få mest muligt ud af sin økonomi

Lettere at rette tal i årsopgørelsen

Skat har i år tilføjet en guide, der hjælper dig med at finde præcis de felter i forskudsopgørelsen, du skal tjekke og rette.

Skats guide, find dine fradrag.

Du finder guiden her: Hvad kan du få fradrag for? – skat.dk

Tjek og ret dine tal her Forskudsopgørelsen – Skat.dk

Relaterede Nyheder