Variabel rente – F5 er billigst
Ugens FiF. Tidligere var det god latin, at F1-lån, er det billigste lån med variabel rente. Ny beregning viser, at F5 er billigst.
Boligejernes Videnscenter Bolius har beregnet, at F5-lån er billigere end F1, hvor renten tilpasses en gang om året. Det skyldes omkostninger til kursskæring, som er et omkostningstillæg til kursen, når de bagvedliggende obligationer sælges.
Aktuel Bolius artikel om lån
På F1-lån betaler du kursskæring hvert år, når lånet refinansieres. Beregningerne viser, at et F1-lån på 1 million kroner uden afdrag koster cirka 46.000 kr. mere i bidrag og kursskæring end et F5-lån.
I øjeblikket (april 2019) er renten på et F5-lån cirka 0 % mod cirka minus 0,25 % på F1-lån. Men selv når du tager højde for den højere rente på F5-lån og regner med uændret renteniveau fremover, er F5 stadig billiger end F1-lån.
Der er dog forskel på risikoen ved de to typer lån. Derfor bør vende det med din rådgiver, så du er sikker på at få et lån der passer til dig og din økonomi.