Uge 10 - 2019 

Vælg den rente der passer til din økonomi

Ugens FiF. Siden Finanskrisen har eksperter på skift advaret mod rentestigninger og anbefalet boligejere at skifte til fast rente på boliglånet. Lyt ikke til eksperterne men kig på din økonomi.

Som bekendt er renten faldet siden da. Vi ligger lige nu på et nyt lavpunkt med negative F1- og F3-renter, og realkreditinstitutterne udsteder fastrentelån med 1,5 % i rente.

Den globale økonomiske vækst aftaget og konjunkturerne er muligvis ved at vende. Meget tyder derfor på, at det kan have lange udsigter med en renteforhøjelse – den kommer måske først efter næste højkonjunktur.

Fast eller variabel rente?

Du skal dog ikke lægge for meget vægt på forudsigelser, da de ofte rammer meget skævt.

Vælg i stedet mellem fast og variabel rente ud fra, hvad der passer til din økonomi. Er din økonomi ikke følsom overfor udsving i renten, kan du med fordel forsætte med variabel rente. Er du omvendt følsom overfor renteudsving, bør du holde dig til fast rente.

Er du i tvivl om, fast eller variabel rente er rigtigt for dig, bør du kontakte din rådgiver og få en vurdering, der ikke hviler på spådomme om renten.

Der er ingen tvivl om at rentestigningen kommer på et tidspunkt, spørgsmålet er hvornår og hvor meget.

Vælg det bedste realkreditlån

mar 06th, 2019 |