fbpx
Populært boliglån ude i kulden

Populært boliglån ude i kulden

Et af de seneste års mest populære boliglån er pludselig ude i kulden. Låntagerne har mistet lysten til 30 års afdragsfrihed. Det er ikke rationelt.

Låntagere fravælger lån

Antallet af lån med 30 års afdragsfrihed er styrtdykket siden sidste år, melder ét af de store realkreditselskaber.

I 2021 var hver tiende realkreditlån i selskabet et 30-årigt lån med fast rente og afdragsfrihed i hele lånets løbetid. Nu er det kun 2 % af samtlige lån, der har 30 års afdragsfrihed.

Faldet skyldes formentlig, at den faste rente er steget til 5 % i løbet af året. Boligejerne føler åbenbart, at renten er for høj til, at de vil låse den i 30 år.

Det er dog ikke rationelt, at låntagere fravælger afdragsfrit lån, fordi renten er steget. Inflationen er jo steget endnu mere, og realrenten er faktisk lavere end for et år siden. Det forudsætter dog, at danskernes realløn retter sig de kommende år.

30 års afdragsfrihed er stadig godt

Du bør dog ikke generelt fravælge 30-årige lån som dyre. 30 års afdragsfrihed er stadig godt, hvis du går på pension, og har stor nedsparing andre steder i din formue. Det giver dig mulighed for at udskyde pensionsudbetalinger, minimere modregning eller opfylde ønsker, du ellers ikke har likviditet til.

Desuden vil et 30-åriget afdragsfrit lån med tiden udgøre en mindre andel af ejendomsværdien, hvis ejendomspriserne stiger. Den merværdi er i mange tilfælde attraktiv at realisere til forbrug, og her er realkreditlån ofte billigst.

Nyt realkreditlån er ideelt til nedsparing i boligen

En normal rente

Falder renterne i samfundet igen, kan du omlægge dit konverterbare lån til en lavere rente. Det er naturligvis ikke sikkert, at det sker, men du bør tage højde for det, når du indretter din formue.

Spørgsmålet er, hvad er en normal rente om 2-3 år. Det er sandsynligvis ikke en rente på 1 % på et 30-årigt lån. Kun fremtiden kan vise det.

Endelig kan du være lidt glad for de stigende renter. Nu kan du igen sætte penge i banken uden minusrenter, og du kan øge andelen af obligationer i din portefølje.

Det rigtige realkreditlån for dig

Relaterede Nyheder