Tilpas dine forsikringer

Tilpas dine forsikringer

Tilpas dine tilknyttede forsikringsdækninger gennem livet, så de passer til dine behov. Du har ikke brug for samme dækninger hele livet.

Hav passende forsikringsdækninger

Har du en pensionsopsparing via din arbejdsgiver, kan du have tilknyttet en eller flere slags forsikringer:

  • Livsforsikring
  • Tab af Erhvervsevne-forsikring
  • Kritisk Sygdom-forsikring
  • Evt. sundhedsforsikring

Livsforsikring 

Livsforsikring er vigtigt, mens du er ung (under 50) og har forsørgerforpligtelser over for din partner og børn. Du kan ofte med fordel reducere din dækning i takt med stigende opsparing og levealder. Det normale niveau af forsikringsdækning er mellem 1 og 2 mio. kr.

Tab af Erhvervsevne

Tab af Erhvervsevne (TAE)-forsikring er vigtig, hvis du skulle blive erhvervsuarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke. Den bør dække mellem 60 og 80 % af din løn. Som med livsforsikringen kan du reducere TAE-forsikringen, når du runder de 60 år. Sæt i stedet den sparede præmie ind på en opsparing.

I forbindelse med en arbejdsmarkedspension er TAE-dækningen normalt ikke højere end et par hundrede tusinde, og det kan være meget dyrt eller umuligt at øge den.

Som alternativ kan du have en rigelig reserver i fri opsparing til at håndtere risikoen for tab af arbejdsevne.

2 forsikringer du ikke vil have udbetalt

Kritisk sygdom 

Forsikring ved kritisk sygdom får du forhåbentlig aldrig brug for, da det kræver, at du har en livstruende sygdom. Dækningen er typisk 100-300.000 kr. og skattefri. Du kan få forsikringssummen udbetalt flere gange ved forskellige sygdomme.

Nogle arbejdsgivere giver deres medarbejdere en sundhedsforsikring, der giver ret til at blive behandlet på privathospital og private klinikker. Sundhedsforsikringer dækker også fysioterapi og lignende, og kan også indgå som en del af en pensionsordning.

4 råd til en bedre pensionsopsparing

Relaterede Nyheder