SAS overlever – måske

SAS overlever – måske

Der er en reel fare for, at SAS ikke overlever nedlukning af branchen. Kan SAS tilpasse sig en ny verden efter krisen? En analyse af SAS-aktien.

Kampen for overlevelse

SAS har i mange år kæmpet for at overleve i en luftfartssektor under hastig forandring. På trods af global vækst i markedet og flere rejsende ind og ud af danske lufthavne end nogensinde har nye forretningsmodeller presset SAS’ markedsandel.

Problemet var bundlinjen. Selskabet tjente ikke penge på grund af høje lønninger bundet i stive overenskomster og alt for traditionel opfattelse af, hvad passagererne vil have. SAS havde løst disse problemer, og der var gang i forretningen igen, men så kom coronakrisen.

SAS Group aktie kurs 2016-21

Oprydning i luftfartsbranchen

Hele luftfartsindustrien er nu i knæ – ikke alene SAS, men så at sige alle selskaber i branchen bløder i denne tid i dødskamp, nogle hårdere ramt en andre. De fleste statsejede selskaber har, som SAS, fået tilført ny kapital fra ejerne, mens private selskaber dør. Nogle ser ud til at overleve, for eksempel Ryanair, der er velkapitaliseret, mens det er 5 minutter i lukketid for Norwegian.

På den måde bliver der luget ud i antallet af udbydere – når der er færre rejser, er der brug for færre fly.

Det vurderes, at den globale luftfartsindustri ser ind i et tab på cirka 75 mia. dollars i 2021. Det er mange penge. SAS tabte 1,5 mia. kr. i sidste kvartal af 2020, hvor de havde cirka 20 % af de rejsende, de plejer at have. Aktiekursen går mod bunden og selskabet har bedt kreditorerne om henstand med betalinger. Det er sædvanligvis første skridt mod en rekonstruktion eller en større kapitaltilførsel.

Lukker SAS?

Der er reel risiko for at SAS må dreje nøglen om. Der er simpelthen grænser for, hvor meget statsstøtte landene kan give statsejede selskaber. Kommer der ikke hurtigt indtjening i selskabet i 2021, kan SAS efter min vurdering lukke og resterne blive opkøbt af konkurrenter. SAS kan dog overleve, hvis der hurtigt kommer gang i flytransporten efter nedlukningerne.

Nogle aktier kommer godt ud af krisen

Ny verden efter nedlukning

Spørgsmålet om der opstår en ny normal i luftfartssektoren. Vil folk flyve mindre efter krisen? Det er usikkert, men lige nu ser det ikke ud til, at vi vender tilbage til vores gamle rejsevaner foreløbig.

Det varer længe inden vaccinerne er rullet ud globalt, så usikkerheden i verden med Covid19 er større, og der er færre penge i omløb. Desuden har vores behov ændret sig, efter vi eksempelvis har lært at holde møder uden fysisk fremmøde. Selvom vi som privatpersoner stadig vil rejse efter sol og sne i andre lande, bliver der fløjet mindre end tidligere.

Derudover presser den grønne dagsorden sig på, og i den sammenhæng er luftfarten en af synderne. Luftfartsbranchen er nødt til at genopfinde sig selv med billigere og grønnere rejser, hvis den vil tilbage til samme rejsemønstre og vækst.

Corona ændrer dit forbrug

Luftfartssektoren må derfor som helhed regne med lavere indtjening og store omlægninger i produkter og services lige fra flyproduktion til catering og passagertransport. SAS har cirka 50 % chance for at overleve i denne verden, og det er kun gennem hårde beslutninger, der kan findes en vej frem.

Rejserestriktioner giver milliardunderskud hos SAS – Berlingske Business 25/2-2021

Relaterede Nyheder