fbpx
Svært at vælge gode aktier

Svært at vælge gode aktier

Det er svært at vælge gode aktier, der klarer sig bedre end andre aktier. Vi valgte 10 danske aktier med potentiale. Se hvordan det er gået.

Sådan gik det 10 danske aktier

Sidste år bragte vi en liste med 10 danske aktier med potentiale som inspiration, hvis du ville forsøge dig som spekulativ investor i enkeltaktier. I artiklen gør vi opmærksom på, at det på sigt ikke kan svare sig at forsøge at slå markedet. Det kan bedre kan svare sig at sammensætte en portefølje, der afspejler gennemsnittet af markedet, end at forsøge at udvælge nogle få aktier, der klarer sig bedre end gennemsnittet.

10 danske aktier med potentiale – Finanshuset Fredensborg

Men hvordan er det så gået med de 10 danske aktier med potentiale, vi udvalgte sidste år? Et det lykkedes at vælge aktier, der har klaret sig bedre end markedsgennemsnittet?

Som det fremgår af oversigten, er det faktisk gået godt med 5 ud af de 10 aktier, vi valgte. Desværre er de sidste 5 aktier faldet så meget, at det samlede resultat for porteføljen er et fald på 4,4 %. I samme periode er C25-indekset steget med 4,3 %.

Opgørelsen er lavet for en tilfældig periode, så det er svært at holde op mod et markedsafkast. En opgørelse for året 2024 vil dog sandsynligvis også vise, at markedet over tid vil slå en portefølje af 10 spekulativt valgte aktier.

Se udviklingen for de enkelte aktier over perioden sidst i artiklen.

Kursudvikling for 10 danske aktier med potentiale

 Kurs 1/6 23Kurs 28/2 24Udvikling i %
Ambu107,5118,910,6%
Aquaporin7531,8-57,6%
Dantax262,7140253,0%
Ennogie Solar Group25,510,95-57,1%
Green Hydrogen Systems14,395,31-63,1%
GreenMobility4132,2-21,5%
NKT390,4516,532,3%
NNIT84,7102,220,7%
Nordea Bank Abp 69,3984,4621,7%
Topdanmark356,2304,8-14,4%
Gennemsnit  -4,4 %
OMXC251808,781885,814,3%

Kursudvikling for 10 danske aktier og OMXC25 fra 1 juni 2023 til 28. februar 2024. Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk) og Historiske priser – Indeks OMXC25, OMX Copenhagen 25 Index, (DK0060775369) – Nasdaq (nasdaqomxnordic.com)

5 grunde til ikke at investere i aktier

Som det fremgår, er det ikke lige til at investere i aktier på en fornuftig måde. Og der kan være gode grunde til ikke at investere i aktier. Her er 5:

1.  Manglende viden og erfaring

Har du ikke tilstrækkelig viden og erfaring med aktiemarkedet, risikerer du at tabe penge på dine investeringer i aktier. Du skal sætte dig ind i markedet, inden du investerer.

2.  Manglede økonomisk sikkerhed

Har du ikke den nødvendige økonomiske sikkerhed eller reserve, bør du måske helt undgå at investere i aktier. Aktiemarkedet kan være meget volatilt, og det er vigtigt, at du har en solid økonomisk base, inden du begynder at investere.

3.  Kort investeringshorisont

Har du en kort horisont for dine investeringer, og skal du bruge pengene inden for en kortere periode, kan det være for risikabelt at investere i aktier. Kurserne på aktiemarkedet kan svinge meget, og det er vigtigt, at du har en længere horisont for at opnå et fornuftigt afkast af din investering.

4.  Risikovillighed

Er du ikke villig til at tage risici, bør du måske undgå at investere i aktier. Aktiemarkedet svinger op og ned, og der er altid en risiko for, at du mister penge ved at investere i aktier.

5.  Alternative investeringsmuligheder

Der er mange alternativer til investering i aktier, du kan benytte i stedet f.eks. obligationer, ejendomme eller investeringsfonde. Undersøg dine muligheder og læg en investeringsstrategi, der passer til dine behov og din risikovillighed.

Der er mange alternativer til investering i aktier, du kan benytte i stedet f.eks. obligationer, ejendomme eller investeringsfonde. Undersøg dine muligheder og læg en investeringsstrategi, der passer til dine behov og din risikovillighed.

Vælg gode aktier til din portefølje – Finanshuset Fredensborg

Kurs for 10 danske aktier

Sådan har kursen for de 10 danske aktier udviklet sig.

Kursudvikling for 10 danske aktier fra 1 juni 2023 til 28. februar 2024. Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

Relaterede Nyheder