fbpx
Vælg gode aktier til din portefølje

Vælg gode aktier til din portefølje

Hvordan vælger du gode aktier til din portefølje? Her er 4 kriterier for at vælge aktier til din portefølje, der kan sikre dig et stabilt langsigtet afkast.

4 kriterier for aktier til din portefølje

Har du en portefølje af en vis størrelse, kan du overveje at tilføje en række enkeltaktier. Men hvad skal du vælge? Hvordan sikrer du, at dine valg ikke bliver vilkårlige? Det kan du gøre ved at tage udgangspunkt i nogle objektive kriterier. Her er et bud på 4 kriterier, der kan sikre dig et stabilt langsigtet afkast.

1.  Stabilitet og profit

Vælg virksomheder, der er globalt førende på deres område, og som har vist stabil og profitabel vækst gennem mange år. Det giver en vis sikkerhed for din investering. Husk dog, at intet vare evigt, så hav aldrig for stor en andel af en enkelt aktie i porteføljen.

2.  Innovationskraft

Vælg virksomheder, der investerer massivt i forskning og udvikling af nye produkter, der er nødvendige i fremtidens verden. Vælg virksomheder, som har en stærk pipeline af mulige blockbuster-produkter, der sikrer fortsat vækst fremover.

3.  Global tilstedeværelse

Vælg virksomheder, der opererer på verdensplan og har en solid markedsposition på tværs af regioner. Det spreder virksomhedens risiko og gør det muligt for den at udnytte vækstmuligheder i forskellige markeder.

4.  Høj dividende

Vælg virksomheder, der historisk har udbetalt stabile og attraktive udbytter til deres aktionærer, det viser finansiel styrke. Det giver dig desuden likviditet og en stabil kilde til indkomst.

Et godt eksempel på en aktie fra en virksomhed, der lever op til alle 4 kriterier, er Novo Nordisk. På den baggrund kan vi konkludere, at Novo Nordisk kan være en attraktiv investering for dig, der søger et stabilt langsigtet afkast. Du bør dog altid lave din egen analyse med baggrund i dine investeringsmål, din risikotolerance og porteføljesammensætning, eller få professionel hjælp til det.

Investering i aktier – Finanshuset Fredensborg

En eksempelportefølje

Her kan du se et eksempel (ikke en anbefaling) på en portefølje af aktier fra europæiske selskaber, der har givet udbytte mange gange over lang tid.

Udbyttebetalende selskaber
Royal Dutch Shell Plc (Holland)
Lloyds Banking Group Plc (Storbritannien)
Total SE (Frankrig)
Siemens AG (Tyskland)
Enel SpA (Italien)
Banco Santander SA (Spanien)
Novo Nordisk A/S (Danmark)
AXA SA (Frankrig)
KBC Group NV (Belgien)
Infineon Technologies AG (Tyskland)
Nokia Oyj (Finland)
Banco BPI SA (Portugal)
H&M Hennes & Mauritz AB (Sverige)
Erste Group Bank AG (Østrig)
ING Groep NV (Holland)
Grieg Seafood ASA (Norge)
Bank of Ireland Group Plc (Irland)
Polski Koncern Naftowy ORLEN SA (Polen)
EDP – Energias de Portugal SA (Portugal)
KGHM Polska Miedz SA (Polen)
Nestlé SA (Schweiz)
Telefónica SA (Spanien)
Deutsche Telekom AG (Tyskland)
SAP SE (Tyskland)
Aegon NV (Holland)
Stellantis NV (Italien)
AB SKF (Sverige)

Europæiske selskaber, der har udbetalt udbytte mange gange gennem lang tid. Kilde: Finanshuset i Fredensborg

Der er mange selskaber på listen, som du skal være forsigtig med at investere i. Eksempelvis er Total og Shell sorte aktier, som ikke egner sig til en grøn portefølje, og Nokia har været en problematisk investering de seneste 10 år.

Likviditet kan altså ikke bruges som eneste kriterium, når du vælger aktier. Jeg fremhæver dette eksplicit, fordi jeg møder en del private investorer, der fokuserer for meget på likviditet, når de vælger aktier.

Det er vigtigt også at forholde sig til de øvrige kriterier, når du vælger aktier til din portefølje.

Relaterede Nyheder