Aktiemarkedet under forandring

Klima, Corona, krig, forsyningskrise, energikrise, inflation udfordrer gamle virksomheder men giver nye virksomheder en fordel.

Nye betingelser for virksomheder

Analyse. Hvordan skulle din virksomhed se ud, hvis du fra start af kunne indrette den, ud fra hvad vi nu ved om coronanedlukninger, inflation og forsynings- og energikrise. Helt anderledes ville mange virksomhedsejere svare i dag.

Når du investerer i aktier, skaber denne kontrast usikkerhed om indtjeningen i mange virksomheder. Det gælder store industrier som eksempel bilindustrien såvel som små men vigtige sektorer som detailhandlen, der er hårdt ramt.

Mange brancher er desuden ramt på produktionen, fordi de ikke kan skaffe råvarer. Selvom de måske kunne sælge flere varer, kan de ikke producere dem. Det er et globalt problem, og ikke bare noget vi oplever i Danmark.

Det grundlæggende problem er, at mange – måske endda de fleste – forretningsmodeller fra før Corona er forældede. Det er sket meget hurtigt, og virksomhederne har ikke nået at omstille sig til de nye markedsbetingelser.

Nye udfordringer

Der er 3 elementer i virksomhedens forretningsmodel, der skal spille sammen, for at skabe størst mulig værdi. Marked, organisation og produktion er alle lige vigtige for at få finansieringen til at køre og optimere indtjeningen.

Inden Corona var det største problem for danske virksomheder generelt at finde kvalificeret arbejdskraft. Det er stadig et problem, men dertil er kommet endnu større problemer med forsyningskæder til produktionen. Inflationen er opstået som følge af mangel på energi og de dermed stigende energipriser, samt manglen på råvarer fordi der har udviklet sig monopollignende tilstande på mange markeder.

Udviklingen er drevet af den grønne omstilling, der nok nøgternt set i for høj grad har lukket sort energiforsyning, inden grønne alternativer har være på plads. Der har desuden være urealistiske forventninger om, at autokratiske regimer handler rationelt i forhold til markedet, når de har kontrol med kritiske forsyningskæder. Det gør de helt åbenlyst ikke.

Handel er for autokratiske regimer blot et instrument til at få mere magt. Den politiske risiko er derfor steget ret voldsomt igennem de sidste 5-10 år, og mange store virksomheder har på den måde strandede aktiver i udlandet og 3. Verdens lande med mere eller mindre korrupte regimer. Det vil ændre sig fremover.

Det viser sig nu, at virksomheder, der er afhængige af råvarer, der er underlagt disse regimers kontrol, har en meget lavere indtjeningsevne. Det bliver svært at skaffe investeringer til nye produktioner, hvis disse forhold ikke er klare og gennemsigtige, derfor må modellerne for værdisætningen af virksomheder revideres.

Brat stigning i konkurser – Finanshuset Fredensborg

Virksomheders vilkår fremover

Det scenarie, den vestlige verdens virksomheder ser ind i, kan beskrives i 3 punkter.

1.    Et marked på vej ind i en recession.

Forbrugerne, som har drevet den langsigtede vækst de seneste 70 år, holder på pengene, indtil der er tjek på grundlæggende forhold som el, brændstof, varme og fødevarer. Det giver et ringere resultat og lavere indtjening for virksomhederne.

Dette er endnu ikke et stort problem de fleste steder, men i løbet af kort tid vil eksempelvis flere virksomheder i detailhandlen lukke. Sådan var det også i tiden efter de seneste energikriser i 70’erne. Sådan vil det ske igen. Der vil ske en strukturtilpasning i forhold til forbrugernes forbrugsønsker og livsvalg. Alt er her kastet op i luften, og vi ved ikke hvor det lander endnu.

Forbrugerne vil dog fortsat have stor magt – endda større, fordi etik, moral og klima spiller en større rolle nu end nogensinde før. Det er dog ret tvivlsomt om pris vil vægte mindre end tidligere, da vi ser ind i en recession.

2.    Et utilpasset arbejdsmarked

Det vestlige arbejdsmarked har en høj andel ældre arbejdstagere, med forældede uddannelser og få år tilbage i arbejde. I mange lande forventer arbejdstagerne endda fortsat at kunne gå på pension, når de er først i 60’erne (fx Frankrig og Italien).

Arbejdsløsheden vil stige det næste par år. Også i Danmark, der ellers har virket usårlig på dette område, er der brug for reformer af arbejdsmarkedet.

Problemet bliver dog størst i Europa, da arbejdsmarkederne her er meget rigide. Arbejdsmarkedet i USA tilpasser sig typisk lynhurtigt gennem faldende lønninger. I Europa tilpasser markedet sig også på kort sigt med afskedigelser og ikke mindst udhuling af egenkapitalen i virksomhederne, da det generelt er væsentligt dyrere at afskedige arbejdskraft i Europa end i USA.

Uddannelse og efteruddannelse bliver en stor udfordring alle steder. Det er eksempelvis dyrt at omskole en chauffør, der ikke er brug for, til et job i sundhedssektoren, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Mange ældre arbejdstagere vil formodentlig takke nej. Den slags strukturelle problemer kan få virksomheder til at opgive produktion og nye investeringer i gamle markeder.

På lidt længere sigt må det dog forventes at arbejdsmarkedet i Europa tilpasser sig med senere pensionsalder og mere fleksibilitet i ansættelseskontrakter. Det sker dog nok først efter en alvorlig krise.

3.    Tilpasning af produktionen

Vi må forvente, at produktionen i virksomhederne i Europa og USA i de kommende 10 år bliver omlagt for at minimere forbruget af energi og råvarer og øge automatisering (vha. robotteknologi) i en hidtil uset grad. Det kræver investeringer – store investeringer – og en tro på, at pengene kommer hjem igen.

Produktion i markeder uden stabile og effektive rammer bliver hurtigt valgt fra af virksomhederne. Samtaler om at frigøre sig fra sådanne markedsvilkår må fylde meget i bestyrelseslokalerne og på direktionsgangene, og der er travlt med at producere analyser i øjeblikket.

Der er ingen hurtige løsninger på disse udfordringer. Virksomhederne må eksempelvis tilbage til at tænke i vertikale produktions- og værdikæder. Råvarerne skal (evt. gennem genbrug) være tilgængelige i nærheden, både for at kontrollere adgangen, fordi transport er dyrt, og fordi investorer vil kræve gennemsigtighed, bæredygtighed og et stort afkast.

Både inflationen og renterne er høje, og det stiller krav til indtjeningen de kommende år. Vi har alle vænnet os til høje afkast på aktiemarkedet, den tid er forbi for en tid. Så det er godt, at der også er obligationer

Økonomien skal på skrump – Finanshuset Fredensborg

5 betingelser for nye virksomheder

Det er i øjeblikket i en del brancher lettere at starte en ny virksomhed end at omstille en eksisterende virksomhed til nye vilkår. Mange brancher er belastet af forældet teknologi, et urentabelt kapitalapparat og kontrakter, det er umuligt at komme ud af.

I det nuværende marked kan en ny virksomhed skabe helt nye profitable forretningsmodeller, og det er er interessant. Her er et bud på 5 betingelser for at skabe en succesrig, lønsom virksomhed under de nye markedsbetingelser.

1. Der skal være et betydeligt forbrugsmæssigt aftryk i privatøkonomien hos forbrugerne. Fødevarer, bolig og transport udgør fortsat 75 % af forbruget.
2. Der skal være let adgang til arbejdskraft (få flaskehalse) og kort intern uddannelsesstruktur skal være mulig.
3. Energiforbruget skal være lavt eller stabilt grønt. Råvarer skal kunne købes lokalt eller mange forskellige steder.
4. Kapitalbindingen må ikke være for stor, og fremmedfinansiering skal være langsigtet.
5. Du skal vide mere om markedet end andre.
6. Du skal tænke langsigtet.

En innovationsmulighed – et eksempel der ikke er højteknologi

Mange bagerforretninger lider under ringe indtjening på grund af høje råvare- og energipriser. Kan du løse dette, har du hurtigt en bedre forretning, end de fleste andre bagere, som eksempelvis har investeret i ovne mv. der ikke tager højde for denne udvikling.