fbpx
Redegørelse: Usikkert år forude

Redegørelse: Usikkert år forude

Regeringens finanslovforslag påvirker ikke din privatøkonomi. Til gengæld varsler den økonomiske redegørelse et usikkert år med negative konsekvenser.

Forslag til en stram økonomi

Regeringen fremlagde i denne uge sit forslag til en finanslov under titlen ”Stramt og ansvarligt”. Forslaget indeholder ganske få nye initiativer, og ingen der direkte medfører større ændringer i privatøkonomierne. Den økonomiske redegørelse viser dog, at Finansministeriet forventer en negativ udvikling i næsten alle økonomiske nøgletal, og dét betyder noget for dig.

Finanslovsforslaget skal ses i lyset af Ruslands krig i Ukraine, inflationskrisen og eftervirkninger af coronanedlukningerne. Det stramme består i, at finanseffekten er negativ, og at det vil mindske aktiviteten i samfundet. Der bruges med andre ord færre penge i den offentlige økonomi. Der omprioriteres i alt 6 mia. kr. fra investeringsrammen til drift (udover det der allerede er prioriteret).

Hovedprioriteterne er gengivet nedenfor.

Udsigt til recession – Finanshuset Fredensborg

Hovedprioriteringer i finanslovsforslaget for 2023

Prioritering af centrale indsatser på statslige driftsområder

  • Opjustering af reserve til flerårsaftale for skattevæsenet (ca. 2,4 mia. kr. over perioden 2023-2026).
  • Videreførelse af domstolenes økonomi (151,1 mio. kr. i 2023).
  • Reserve til revision af logningsregler (150 mio. kr. i 2023).
  • Merbevilling til behandling af konkrete sager i Udlændingestyrelsen på bl.a. asylområdet (ca. 115 mio. kr. over perioden 2023-2026).
  • Videreførelse af kontrol-, og hjemrejseinitiativer, bl.a. på asylområdet (ca. 118 mio. kr. over perioden 2023-2026).
  • Videreførelse af erhvervsrettet kontrol og hvidvasktilsyn i Erhvervsstyrelsen (ca. 140 mio. kr. over perioden 2023-2026).
  • Indsatser på digitaliseringsområdet (ca. 260 mio. kr. over perioden 2023-2026).
  • Indsatser på miljøområdet (223 mio. kr. over perioden 2023-2026)
  • Indsatser på fødevare- og landbrugsområdet (ca. 381 mio. kr. over perioden 2023-2026)
  • Reserve til civilretlige tiltag i udbyttesagen (ca. 1,3 mia. kr. over perioden 2023-2026).

Uddannelse og arbejdsmarked

  • Reserve til ny arbejdsmiljøaftale (ca. 1,3 mia. kr. over perioden 2023-2026).
  • Reserve til FGU mv. (760 mio. kr. over perioden 2023-2026).
  • Videreførelse af uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge i 2023 (ca. 270 mio. kr. over perioden 2023-2025).

Øvrige prioriteringer

  • Strategi for håndtering af COVID-19 i 1. kvartal 2023 (615,8 mio. kr. i 2023).
  • Videreførelse af bredbåndspuljen (100 mio. kr. i 2023).
  • Nationalt varslingssystem for oversvømmelser (ca. 190 mio. kr. over perioden 2023-2026). (100 mio. kr. i 2023).
  • Pulje til omstilling af den statslige bilflåde (80 mio. kr. i 2023-2026).

Finanslovsforslaget 2023 – Stramt og ansvarligt (pdf) (Hovedprioriteringer med uddybning side 19 og 20).

Det er vigtigt at huske, at der er tale om et forslag, der skal forhandles først, og der kommer sandsynligvis også et valg, inden der skal forhandles. Meget kan derfor være anderledes om 2 måneder.

Mange tegn på krise

Den økonomiske redegørelse, er Finansministeriets bedste vurdering af Danmarks økonomi lige nu og i den nærmest fremtid. Det er det mest interessante i finanslovsforslaget lige nu. Det gør nemlig en stor forskel for dit liv og din økonomi, om vi får en krise, om den bliver slem eller om vi helt slipper for krise i denne omgang.

Redegørelsen viser, at dansk økonomi på vej ind i en svær periode, hvor slemt det bliver, er ifølge ministeriet vanskeligt at sige. Der er stor usikkerhed om, hvilke scenarier er realistiske. Økonomien er ikke i recession, men der er risiko for, at det hurtigt kan ske, hvis økonomierne i omverden udvikler sig mere negativt end forudsat.

Usikkerheden skyldes til dels, at inflationen fortsætter på et højt niveau, men at den topper i løbet af efteråret. Væksten i 2022 bliver lav med dog ikke negativ, og den bliver lidt højere i 2023. Beskæftigelsen forventes at falde, men det afhænger meget af, hvordan virksomhederne reagerer på fald i efterspørgslen.

Indtil videre har virksomhederne, ifølge Finansministeriets tal, generet accepteret, at profitten er faldet uden at øge deres avancer. Vi kan dog ikke forvente, at det forsætter sådan, så det kan bidrage til inflationspresset.

Redegørelsen forventer ikke en løn-pris-spiral, men risikoen for dette scenarie er dog stor, og den stiger yderligere, hvis lønmodtagerne reagerer på den faldende realløn med lønkrav. Kort sagt så forventes det, at du bruger af din opsparing til de store ekstra energiregninger, og at du ikke kræver meget mere i løn.

Der forventes prisfald på boligmarkedet. I hovedscenariet falder boligpriserne med 5 % over det kommende år. Det er et stort fald, og det svarer fint med finanshusets analyse fra juli.

Indret økonomien på lavkonjunktur

Sådan mærker du krisen

Finansministeriets økonomiske redegørelse viser, at din formue vil falde det kommende år. Det er naturligvis en gennemsnitsbetragtning. Du bliver ramt, hvis du har en usikker ansættelse, i en konjunkturfølsom branche, hvis din bolig er opvarmet med en dyre varmekilder, du har langt til arbejde eller du har lån med variabel rente.

Er du ikke udsat på de nævnte måder, kommer du ifølge redegørelsen ikke til at mærke krisen i din daglige økonomi. De fleste danskeres økonomi bliver dog berørt på en eller flere måder.

Sådan klarer du en krise

Relaterede Nyheder