Da inflationen steg efter corona, reagerede mange lande nogenlunde samtidig med at sætte renten op. Det ser ud til at have været en succes. 3 landet skilte sig dog ud.

En succeshistorie

Da den globale økonomi skulle op i gear efter nedlukninger under coronaepidemien i 2020-21, opstod der hurtigt flaskehalse i forsyningskæderne, som førte til de højeste inflationsrater i årtier.

Centralbanker over hele verden reagerede ved at hæve renterne for at undgå overophedning af økonomien og bekæmpe inflationen. I takt med at inflationen er begyndt at falde igen fra 2023 er flere nationalbanker især i vækstmarkeder begyndt at sænke renterne igen. Det forventes at flere vil følge efter i løbet af 2024, blandt andet amerikanske Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank og Bank of England.

En visuel guide til inflationsbekæmpelse

Financial Times (FT) har lavet en side, der med grafer og figurer viser udviklingen i inflationen i forbrugerpriser og centralbankernes tiltag for at bekæmpe den.

Global inflation and interest rates tracker: see how your country compares (ft.com)

FT beskriver i artiklen faktorer, der påvirker beslutninger om rentefastsættelsen og viser, hvordan centralbanker reagerede på stigende priser med en synkroniseret stigning i rentesatserne.

Centralbankers interventioner med at hæve eller sænke renten for at stimulere eller dæmpe økonomien under og efter coronakrisen 2020-2024. Kilde: Global inflation and interest rates tracker: see how your country compares (ft.com)

3 pointer om inflation

Her er 3 af hovedpointerne i artiklen.

Inflationen i de fleste lande er nu faldet betydeligt fra sit højeste punkt. Iagttagere advarer dog om, at det sidste stykke til centralbankernes mål, som i de fleste udviklede økonomier er 2 %, bliver det sværeste.
De seneste tal for verdens største økonomier viser, at kerneinflationen, eksklusive fødevarer og energi, stadig er forhøjet i nogle lande. Kerneinflationen er et nøgletal for underliggende prispres.
Stigningen i energipriser har været en hovedårsag til inflation i mange lande de seneste år, men gas- og elektricitetsomkostningerne er nu faldet fra deres højeste punkt under energikrisen, der opstod efter Ruslands invasion af Ukraine.
Endelig berører artiklen bekymring for ejendomspriserne, især for huse. Her er omkostningerne er steget i mange lande under pandemien, mens høje realkreditrenter har ført til en markant opbremsning i husprisvæksten i en række lande

Energipriser er det nye kongetal – Finanshuset Fredensborg

Kina, Rusland og Tyrkiet skiller sig ud

3 lande skiller sig ud i, hvordan de har håndteret inflationskrisen. De har alle 3 reguleret renten omvendt i forhold til de øvrige lande. Det har de hver deres grunde til.

Kina

For Kina var coronakrisen og perioden efter, så vanskelig, at renterne holdt sig på et meget lavt niveau på grund af krise i boligmarkedet. Dertil kom, at landet var meget sent til at afslutte coronanedlukningerne.

Kina forventes ikke at kunne skabe høj vækst på kort sigt, og de direkte investeringer er under pres. Mange store virksomheder overvejer endda at trække arbejdspladser ud af landet.

Det vil formentlig betyde at landet fortsætter denne for Kina usædvanlige udvikling, og det samme gør formentlig landets monetære politik.

Rusland

Krigen mod Ukraine er en væsentlig forklaring på Ruslands atypiske rentepolitik. Det er sandsynligt at Rusland fortsætter med at hæve renterne. Grundlaget for at vurdere landets politik er dog meget usikkert pt.

Tyrkiet

Tyrkiets rentepolitik har været præget af, at præsident Erdogan blandede sig i centralbankens pengepolitik, og det er gået skidt. Markederne reagerede negativt på en politiker, der legede ekspert og satte renten ned, fordi han syntes den var for høj.

Det skal være markederne, der viser, om renterne skal op eller ned. Især i landet som Tyrkiet. Konsekvensen var galopperende inflation, der nærmede sig 100 % og et kapitalmarked, hvor dollaren var meget dyr. Tyrkiet har lært på den hårde måde, at politikere skal holde fingrene fra renten. Det forlyder i skrivende stund, at centralbanken har hævet sin rente til 50 %.

Gunstig udvikling for dansk økonomi – Finanshuset Fredensborg

inflation renten