Loven om boligkøb, gør det klart at ejendomsmægler er sælgers mand. Du gør klogt i at få en uafhængig rådgiver til at varetage dine interesser. Det er den bedste måde at få tryghed om boligkøbet.
Hvor meget kan du købe for?
Leder du efter et nyt sted at bo, eller overvejer du at investere i et sommerhus eller anden fast ejendom? Har du et klart billede af, hvor meget du kan købe for?
Et godt udgangspunkt er at vurdere, hvor meget du kan sætte af om måneden til lån og udgifter til din bolig. Det giver dig en fornemmelse for hvor dyr en bolig, det er realistisk at se på.
For at få en mere præcis opgørelse, over hvad du har råd til at brug på fast ejendom, må du have overblik over din økonomi – ikke bare nu, men også på lang sigt.
Det samme gælder, når du skal vælge, hvordan boligen finansieres. Hvilke lån skal du vælge, og hvor lang skal løbetiden være. Skal du vælge fast eller variabel rente, med eller uden afdragsfrihed?
Ejendomsmægler er sælgers mand
Ejendomsmæglerloven gør det klart, at ejendomsmægleren alene varetager sælgers interesser. Indtil den nye lov trådte i kraft d. 1. januar 2015, havde mægler også en rådgivningspligt over for køber. Det gjorde, at mange troede, at mægler er en slags mellemmand, der varetager både sælgers og købers interesser. Det er bare ikke tilfældet.
Reglerne gør det klart, at mægler alene varetager sælgers interesser, og skaber klare linjer om ejendomsmægleren rolle.
Som køber skal du derfor passe på ikke at blive for fortrolig med mægler og dele oplysninger, som du ikke ønsker, at sælger får at vide, som fx hvor højt du er villig til at byde.
3 grunde til at investere i en ejerbolig
Regler for mægler
Ifølge reglerne må ejendomsmægleren ikke medtage finansieringsforslag i salgsopstilling og annoncer. Derfor må du selv i gang med regnemaskinen, eller have fat i din egen rådgiver, hvis du vil vide, hvor høj din ydelse bliver.
Mægler må heller ikke rekvirere tilstandsrapport, eltjek og energimærke på vegne af sælger. Det skal sikre, at byggesagkyndige ikke får en fast relation til mægler, så der kan opstå usikkerhed, om rapporterne er så uvildige, som de bør være.
Trim dine udgifter inden du køber bolig
Få din egen rådgiver ved boligkøb
Når du køber bolig, står du over for mange svære valg, der har stor betydning for dit liv og din privatøkonomi mange år frem. Uafhængig køberrådgivning er en god måde at sikre, at du tager de rigtige økonomiske og juridiske valg i forbindelsen med handlen.
De nye regler gør det i højere grad end tidligere hensigtsmæssigt, at du som benytter en uafhængige rådgiver til at varetage dine interesser.
Rådgiver kan fortælle dig, hvor meget du kan købe for, inden du går ud og ser på bolig. Det giver dig et fornuftigt budget for din boligjagt, så du ikke går ud og forelsker dig i noget, der er alt for dyrt.
Din rådgiver kan desuden forhandle den rigtige pris på plads, og stå for den juridiske gennemgang af købsaftalen bilag der hører til handlen.
At få uafhængig rådgivning i forbindelse med dit boligkøb kan være en af dine bedste investeringer gennem dit liv.
Finanshuset i Fredensborg rådgiver både om økonomi og jura i forbindelse med dit boligkøb. Du er velkommen til at få en uforpligtende snak med en rådgiver, allerede inden du begynder at lede efter bolig.
Få uafhængig rådgivning om boligøkonomi, lån og fast ejendom.