Tid til at tære på reserven
Det går bedre med dansk økonomi end forventet. Beskæftigelsen er god, men renten er høj, og inflationen lurer stadig. Mange må tære på reserverne.
Bedre end forventet
ANALYSE. Ser du på nøgletallene fra Danmarks Statistik, er der både positive og negative tal. Der er dog færre negative tal, end vi forventede for et halvt år siden. Dansk økonomi er sund i bund og grund, der er styr på de offentlige finanser. Tallene for betalingsbalancen og industriproduktionen er fortsat fine og eksporten holder et godt niveau.
Betalingsbalancen apr. 20 – mar. 23, Økonomisk vækst (BNP) 2. kvt. 17 – 1. kvt. 23. Kilde: Et overblik over dansk økonomi – Danmarks Statistik (dst.dk)
Væksten er dog stadig meget lav, så kriterierne for lavkonjunktur er opfyldt. Selvom Dansk økonomi er i en lavkonjunktur, er det en besynderlig én af slagsen, for der er stadig fuld beskæftigelse. Virksomhederne ansætter flere og flere, så beskæftigelsen sætter rekord næsten hver måned.
Det har at gøre med, at der er mange ubesatte stillinger, og virksomhederne fyrer generelt ikke medarbejdere, hvis de kan undgå det. Det er det generelle billede, der hurtigt kan ændre sig, hvis økonomien i eksempelvis Tyskland, Sverige eller USA går længere ned i gear.

Inflation i Danmark, Forbrugerprisindekset maj 2020 – april 2022. Kilde: Et overblik over dansk økonomi – Danmarks Statistik (dst.dk)
Er inflationen tæmmet?
Det er nu forkert at sige, at USA er nede i gear, da økonomien her er godt på vej ud af krisen. Det går så godt, at det skaber bekymring for, om inflationen endnu har fundet et sundt leje. Det var jo netop for at bekæmpe inflationen, at man hævede renterne og udløste krisen for at sætte tempoet ned i økonomien. Høj inflation er nemlig en dræber for økonomien på lang sigt.
Derfor er inflation stadig i fokus i nationalbanker verden over. Det danske finansministerium regner med en normal inflation næste år. Det er dog en antagelse forbundet med stor usikkerhed. Energipriserne kan sagtens stige igen, og så stiger inflationen igen.
Hvad sker der med renterne – Finanshuset Fredensborg
Reddet af reserven
I øjeblikket er det dog privatøkonomierne, der lider under stigende priser på energi og fødevarer samt høje renter. Det bidrager til en faldende realløn, og udgør en giftig cocktail for mange familier med anstrengt økonomi, lavt rådighedsbeløb og få reserver.
Analyser af boligejernes økonomi viser, at der i 2023 vil være et øget pres på privatøkonomierne fra stigende rentebyrde, i takt med at variabelt forrentede realkreditlån bliver refinansieret. I øjeblikket går lånerne fra -0,25 % til cirka 3,5 % på F3-lån – altså en stigning i rente på næsten 4 %. Det har væsentlig betydning for økonomien for de fleste.
Generelt er danskernes økonomi dog godt polstret, så der går lang tid før vi vil se de store konsekvenser, og endnu længer tid, før vi ser tilsvarende scenarier, som vi så i 2008-09 under finanskrisen.
3 udfordringer fastholder krisen – Finanshuset Fredensborg

Boligpriser 1. kvt. 2017-4- kvt. 2022. Kilde: Et overblik over dansk økonomi – Danmarks Statistik (dst.dk)

Reallønsudviklingen siden 2001. Årlig vækst i realløn på DA-området, pct., 2001-2022. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening – Lønnen i private virksomheder steg 3,6 procent i 2022 (da.dk)
Udfordringer og muligheder
På kort sigt får udviklingen ikke de store konsekvenser i Danmark. Krisen går forbi de fleste af os, fordi vi kan leve af vores overskud fra de gode år.
Har du en anstrengt økonomi (eller er du pensionist med faldende formue), bør du lægge en plan for dit forbrug. Lav eventuelt en oversigt, der viser, i hvor lang tid du kan tillade dig bruge mere, end du tjener.
Læg mærke til at der også er lyspunkter i den nuværende situation. Stigende rente betyder, at du kan få et større renteafkast af din formue uden at tage en stor kreditrisiko.