Verdens rigeste land

Vi hører ofte, at USA er verdens rigeste land, men passer det? Og hvordan finder man ud af, hvilke lande er verdens rigeste?

Rigdom er produktion og forbrug

Den mest almindelige måde at undersøge landes økonomiske formåen er at se på bruttonationalproduktet BNP. BNP angiver værdien af et lands samlede produktion i en given periode, som regel et år. Det fortæller, hvor stor et lands økonomi er.

USA’s BNP er eksempelvis 131.900 milliarder kroner (ved en dollarkurs på 6,30), det er 25 % af hele den globale økonomi. Til sammenligning udgør Danmark 0,4 % af den globale økonomi.

USA er størst, når det gælder BNP med Kina på andenpladsen og Japan som nummer 3, mens Danmark er nummer 34 på listen.

Verdens rigeste lande (og Danmark) opgjort efter forskellige kriterier. Kilde: Verdensbanken, FN og artiklen Verdens rigeste lande på www.tjekdet.dk

Købekraft og BNP pr. indbygger

BNP tager dog ikke højde for, at ting ikke koster det samme i forskellige lande. Købekraften er forskellig og en krone rækker længere i Kina end i Danmark. Tager man højde for købekraften ser listen over verdens rigest lande anderledes ud, og Kina er nu øverst.

Disse to måder at opgøre landes velstand tager ikke højde for, hvor mange mennesker, der er om at dele velstanden. Lande med mange indbyggere kommer til at ligge højere på listerne. Derfor opgør man ofte velstand som BNP pr. indbygger, og tager man samtidig højde for købekraft, ændrer det markant, hvilke lande der ligger højt på listen.

Få flere artikler som denne

Kan du lide denne artikel? Få vores gratis nyhedsbrev, FinansNYT. Hold dig orienteret om privatøkonomi, og få gode råd til at indrettet dig bedst muligt.

Få FinansNYT

This field should be left blank

Andre mål for velstand

Men der er mange andre faktorer end produktion og forbrug, der har betydning for, om vi opfatter et land som velstående eksempelvis fritid, forventet levealder og økonomisk ulighed.

En metode til at tage højde for andre aspekter end de rent økonomiske i opgørelsen af velstand er Human Development index, HDI, der bl.a. også tager højde for levealder og antal år på skolebænken. I denne opgørelse rangerer europæiske lande højt med 12 lande i top 20, Norge ligger i top efterfulgt at Irland og Schwiez.

Overordnet kan vi ikke sige, at en bestemt metode er bedre end andre, det afhænger af, hvad det er, man gerne vil vise. En konklusion på dette, der måske kan bruges i forhold til privatøkonomien, kan være, at rigdom er en kompleks størrelse og kan være mange forskellige ting.

Alt forandrer sig

Kriser forandrer verden, siger man, og det er rigtigt. Men det samme gælder innovation og en befolknings evne og vilje til at arbejde og uddanne sig. Udryddelse af korruption, effektivitet og velfærdssystemer, som sikrer sundhed og jobmuligheder for alle, er også vigtige faktorer. 

En krise kan dog accelerere forandringer op, og gøre rige lande fattige på kort tid, en krig kan eksempelvis ødelægge alt.

Rusland er på vej ind i en massiv recession, landet vil miste en meget stor del af sin produktion, og forbruget vil falde drastisk. Derudover kommer russerne sandsynligvis også til at betale for Ukraines genopbygning på en eller anden måde.  Men Ukraine har selvfølgelig, ud over de frygtelige menneskelige tab, også mistet meget store værdierne, som følge af ødelæggelserne. 

Finanskrisen er et andet eksempel på at man kan miste produktion og forbrug. Grækenland tog et stor dyk i gældskrisen herefter. Det samme gjorde Island, men de er dog kommet tilbage.

Tid til at tjekke din risiko