fbpx
Tid til at tjekke din risiko

Tid til at tjekke din risiko

Det er tid til at tjekke din risiko i dine porteføljer. Krig og sanktioner truer Ruslands økonomi og øger risikoen i de finansielle markeder.

Ruslands økonomi under pres

Analyse. Når verdensøkonomien rammes af et chok, som det Ruslands invasion i Ukraine har skabt, tilpasser risikoen i de finansielle markeder sig øjeblikkelig. Aktuelt har det medført et pres på rente og aktiekurser, og et generelt mere kritisk syn på fremtiden. Endnu er likviditeten mellem bankerne (bortset fra de russiske) næsten upåvirket, og der er ikke synlige ændringer i kreditpolitikkerne, men det må forventes at være på vej.

Indtjeningen i nogle sanktionsramte brancher vil styrtdykke. I selskaber med aktiver i Rusland og Belarus vil der ske en tilpasning i balancerne og aktiekurserne, der afspejler faldet i værdien af Rublen. De finansielle markeder lyver aldrig, det er tydeligt i Rusland lige nu. Det tog ikke mange dage, inden hele Ruslands økonomi var på spil, fordi tilliden til, at Putin handler rationelt, er forsvundet.

Den russiske nationalbanks valutareserver er indefrosset, hvilket har destabiliseret den russiske finansielle sektor – en statsbankerot lurer lige om hjørnet. Sker det, kan den russiske stat ikke udbetale løn til ansatte herunder hæren og embedsværket. Den slags medfører som regel, at befolkningen begynder at tvivle på, om landet har den rigtige ledelse.

Meget kan ændre sig den kommende måned. En lang krig med Ukraine vil gøre det meget svært for Putin på hjemmefronten. Rusland vil hurtigt løbe tør for penge, der vil blive mangel på råvarer til industrien og fødevarer i butikkerne, og civil uro vil tage til.

Derfor kan krigen både eskalere yderligere eller slutte med fred. Det bliver dog sandsynligvis værre, inden det bliver bedre, og spørgsmålet er derfor, hvad du skal gøre. Markedet har allerede indregnet effekten af de nævnte forhold i priserne, og der er i skrivende stund ikke udsigt til en hurtig våbenhvile eller afslutning af krigen.

Aktiefald åbner købsmulighed

Usikkerhed i det finansielle markeder

Lige nu drøfter EU hjælpepakker til sanktionsramte selskaber (som statsstøtte), det tyder på en forventning om en længerevarende konflikt. Omfanget af hjælpepakkerne bliver sandsynligvis afklaret i løbet af denne uge (uge 9 2022), og vil sandsynligvis være nok til at bevare stabiliteten i de finansielle markeder i resten af verdenen. Det betyder dog ikke, at alt er godt igen, krigen kan udvikle sig yderligere, og derfor er risikopræmien i de finansielle markeder generelt steget.

Den russiske nationalbank har lukket fondsbørsen for at undgå et kollaps, men det er en stakket frist. Under normale omstændigheder varer en nedlukning en uges tid, men omstændighederne er langt fra normale, så vi må se, hvad der sker.

En længere nedlukning vil undergrave de børsnoterede selskabers finansieringsgrundlag – manglende likviditet giver højere omkostninger. Når børsen genåbner tilpasses kurserne, og det må forventes at føre til fald på mere en 50-75 %, som det ser ud i øjeblikket. Nogle selskaber vil gå konkurs.

Udviklingen i det russiske aktieindeks MOEX 3. marts 2021 – 26. februar 2022. MOEX følger de 50 mest likvide russiske virksomheder fra 10 vigtigste økonomiske sektorer noteret på Fondsbørsen i Moskva. Kilde: Trading Economics MOEX Russia Index

Tilpas porteføljen eller is i maven

Dette er en helt ekstraordinær situation på de finansielle markeder, sådan har vi sagt nogle gange de seneste år. Som investorer er vi efterhånden blevet temmelig hårdhudede, og isen i maven smelter nu kun langsomt.

Har du det sådan, kan det være godt eller skidt. Hvis du har passet dine porteføljer og er tilpas med din risiko, er det godt, men kender du ikke risikoen i dine porteføljer, så er det skidt.

Er det sidste tilfældet, bør du tjekke risikoen i dine porteføljer. Det vigtigste er at fjerne usystematisk risiko i din portefølje. Fylder en enkelt aktie eksempelvis uforholdsmæssigt meget i porteføljen, eller er du overeksponeret i en konjunkturfølsom branche? Svarer din risiko ikke overens med dine ønsker og behov, eller er der ubalance i porteføljen, skal det rettes, og lige nu er et godt tidspunkt at gøre det.

Vi får mange opkald om dette lige nu. Som kunde i Finanshuset er der altid velkommen til at kontakte din rådgiver, hvis du eksempelvis er i tvivl, om du stadig har den rigtige risiko i din portefølje.

Er du ikke kunde, kan du få en uforpligtende samtale med en rådgiver, om uafhængig investeringsrådgivning har værdi for dig.

Image link

Skal du rebalancere din portefølje?

Er din risiko steget eller faldet?
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver

Økonomien er tilbage efter Corona

Relaterede Nyheder