Økonomien er tilbage efter Corona, men noget har ændret sig. Det skal du tage højde for i din privatøkonomi. Derfor skal du (sandsynligvis) ændre din økonomi efter Corona.

Gode tal drives af offentlig gæld

Økonomien er tilbage på niveauet fra før coronakrisen og dykket i marts 2020. Den tabte vækst fra 2020 til 3. kvartal 2021 er endnu ikke indhentet, og meget kan ske – især med landene omkring os. De fleste danske nøgletal for makroøkonomien er gode, og beskæftigelsen er rekordhøj. Det er godt nyt for din privatøkonomi.

Udvikling i BNP i Danmark, EU og USA før og under Coronaepidemien. Indeks 100 = 4. kvt. 2019. BNP i kædede værdier og sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA opdateret 14. februar 2022.

Det er den offentlige efterspørgsel, der driver væksten med penge fra hjælpepakker og coronaindsatsen (sundhedsøkonomien). Dermed er væksten finansieret med stigende statsgæld. Gælden har endnu en fornuftig størrelse, hvor den ikke truer stabiliteten i dansk økonomi.

Vækstproblem i EU

Det ser dog anderledes ud andre steder i Europa og Verden. Som du kan se af figuren, er EU (særligt Tyskland) bagud i genoprettelsen af økonomien efter Corona. Det kan skabe problemer for dansk økonomi, der skal erstatte offentlig efterspørgsel med virksomhedernes investeringer i nye produkter og ny produktion til, der skal drive væksten i BNP fremover.

Lav vækst i EU og verdensøkonomien i det hele taget mindsker muligheden for vækst i danske virksomheder, der lever af eksport til udlandet. Danmark er en lille åben økonomi, og vi er meget afhængige af, at udlandet køber vores varer og tjenester.

Usikkerhed om inflationen

Et andet muligt problem er inflationen – og konsekvensen heraf: stigende rente. Danske forbrugere må vænne sig til stigende priser på næsten alt og især på energi, transport og fødevarer. Det er dyrere at købe ind i 2022 end det var i 2021. Det kan dæmpe husholdningernes lyst til at investere og mindske væksten i dansk økonomi det kommende år.

Meget afhænger derfor af, om inflationen fortsat vil være høj, eller om den vil falde til et normalt niveau omkring de 2 %. Sandsynligvis ender vi dér i løbet af de kommende 3 måneder.

Inflation – en mulighed i din privatøkonomi

Konflikter i Øst-europa

En mørk sky på horisonten er sikkerhedssituationen i Ukraine (og Bosnien, der dog ikke er så alvorlig endnu). Opstår der væbnet konflikt eller krig i Ukraine, vil det medføre usikkerhed om energiforsyningen i Europa. Det kan betyde faldende indtjening i virksomhederne som følge af stigende omkostninger til energi og generelt stigende priser. Det giver færre penge at gøre godt med for de europæiske forbrugere.

Forvent ændringer i din økonomi

I den nuværende situation vil det være klogt at revidere dit budget og sætte flere penge af til reserver. Desuden bør du tjekke, hvordan den stigende rente påvirker din økonomi. (Læs om dine muligheder for at omlægge realkreditlån i næste uges FinansNYT.) Er din økonomi følsom over for rentestigning, bør du gøre noget, men også selvom du ikke er følsom på renten, kan der i øjeblikket være fordele ved at omlægge dine lån.

Dine investeringer i pensioner og frie midler påvirkes også af udviklingen i BNP, inflation og rente. Derfor bør du i lyset af den aktuelle situation revurdere, om du har en passende risiko i din økonomi, og om du skal rebalancere dine porteføljer.

Få den rigtige risiko i din portefølje

Det makroøkonomiske regime er under forandring, og det betyder, at du må forvente ændringer i, hvordan du bedst indretter din privatøkonomi. Stiger renten i et tilpas tempo, vil det være ok for de fleste, men meget store og hurtige hop i renten er dårligt for de fleste og vil på kort sigt medføre faldende formuer og lavere vækst.