fbpx
Aktiefald åbner købsmulighed

Aktiefald åbner købsmulighed

En skidt start på 2022 er blevet værre. Krig og sanktioner presser Europas energiforsyning. Sorte aktier stiger, og grønne falder. Det åbner købsmulighed.

Skidt start på 2022 for pensionsopsparingen

Afkastet i danske pensionsselskaber er kommet rigtig dårligt fra start i 2022. Det viser en opgørelse af afkast i januar måned. De markante aktiefald har naturligvis stor betydning, men helt usædvanligt har det været både aktier og obligationer, der er faldet. Almindeligvis siger man at obligationer klarer sig godt, når aktierne falder og omvendt, men denne gang de begge faldet i værdi.

PensionsselskabJanuar 20222021Seneste 3 år
AP Active-3,015,313,9
AP Select-3,115,013,7
Danica-3,514,913,5
PFA-2,615,312,0
Sampension-1,521,113,4
Topdanmark-1,912,210,4
Topdanmark Mix-2,217,013,1
Velliv Aktiv-3,614,113,5
Velliv Index-3,813,813,7
Industriens Pension-2,721,013,3
Pensiondanmark-2,915,712,9
Pædagogernes-4,013,512,9
AP Bæredygtig-4,715,8
Danica Bæredygtigt Valg-4,312,8
PFA Klima+-3,715,3
Topdanmark FP Grøn omstilling-3,418,9
Velliv Aftryk-4,514,4

Pensionsselskabernes afkast i procent i hhv. første måned af 2022, hele 2021 og årene 2019-2021. Kilde: Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen

Krig presser Europas energimarked

De negative bevægelser i markedet er forårsaget af usikkerheden om rentestigninger, inflation og senest især de sikkerhedspolitiske spændinger i Ukraine, der nu har udviklet sig til åben krig.

Vi ser, at olieaktier stiger, mens tech og grønne aktier falder, men det må forventes at blive en kortsigtet effekt. På længere sigt vil værdipapirmarkederne falde til ro igen. Stigninger i de sorte aktier er betinget af den anstrengte energisituation i Europa. Skal Europa ikke skal købe gas og olie i Rusland fremover, skal den jo købes et andet sted. Det forværrer situationen i et marked som allerede er en flaskehals.

Omstilling af energiforsyningen i Europa sker ikke på 6 måneder – det kommer til at tage år, inden Tyskland og en række andre EU-lande er fri af deres afhængighed af gas som energikilde. Indtil da vil der være gode afkast på fossile brændsler.

Spørgsmålet er dog, hvad vil pensionskasserne vælge at investere sine (og dine) penge i. De fleste pensionskasser siger nej-tak til sort afkast ud fra etiske målsætninger og rammer for porteføljepleje.

De fleste private har faktisk også i dag lagt en grøn profil på porteføljen. Det er helt sikkert godt på lang sigt, men på kort sigt giver det tab og mindre afkast.

Hård start for danske aktier

Køb og begræns dit tab

Du kan vælge at se faldene i aktiemarkederne som en mulighed for at få et større afkast. Hvis du bruger din opsparingsevne til at følge investeringen op, så vil denne del af din portefølje have mulighed for et bedre afkast.

Har du købt en aktie til 100 kr., og falder den til 80 kr., så vil et nyt køb af samme aktie betyde, at kursen kun skal stige til 90 før dine tab (ex. omkostninger) er udlignet.

Pointen er, at enhver krise også er en mulighed.

Sådan gør du når aktierne falder

Relaterede Nyheder