Inflationen historisk høj
Ugens FiF. Inflationen stiger til det højeste niveau i årtier. Det kommer til at påvirke din privatøkonomi fremover. Det er tid til at tjekke din privatøkonomi.
Største prisstigninger i 30 år.
Inflationen stiger. Priserne var i februar 4,8 % højere end på samme tidspunkt sidste år. Det er den højeste inflation, vi har set, i mere end 30 år, viser tal fra Danmarks Statistik. Vi skal tilbage til 1989 for at finde et tilsvarende niveau.
Inflation. Den årlige ændring i forbrugerprisindekset i procent fra februar 2002 til februar 2022. Kilde Danmarks Statistik
Begivenhederne omkring den russiske invasion af Ukraine og sanktionerne fra den vestlige verden er en væsentlig årsag til udviklingen, men har formodentlig ikke vist sig fuldt ud i tallene endnu. Inflationen er nu den største trussel mod samfundsøkonomien.
Inflation – en mulighed i din privatøkonomi
Sådan påvirkes din privatøkonomi
Du må regne med, at inflationen kommer til at påvirke din privatøkonomi. Flere danske banker vurderer, at det kommer til at koste en almindelig dansk familie cirka 20.000 kr. om året i øgende udgifter.
Så meget er varerne steget
Inflationen påvirker forbrugerpriserne forskelligt, og nogle varer og tjenester er steget mere end andre.
Feb. 2021- feb. 2022 | |
Forbrugerprisindeks i alt | 4,8 |
Varer | 7,0 |
Tjenester | 2,4 |
Forbrugerprisindeks ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer | 2,7 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer | 5,5 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak | 1,7 |
Beklædning og fodtøj | -1,1 |
Boligbenyttelse, el og varme | 6,7 |
Boligudstyr, husholdningstjenester | 4,9 |
Sundhed | 1,1 |
Transport | 7,8 |
Kommunikation | 0,5 |
Fritid og kultur | 2,6 |
Uddannelse | 2,2 |
Restauranter og hoteller | 4,7 |
Andre varer og tjenester | 2,7 |
Hvor robust er din økonomi?
Som samfundsøkonomien og verdenssituationen udvikler sig lige nu, bør du kigge på din privatøkonomi. Har du et fornuftigt rådighedsbeløb? Er dine reserver store nok? Har du den rigtige risiko i formuen?
Kan du ikke selv besvare disse spørgsmål, bør du overveje at få gennemgået din økonomi af en uafhængig økonomisk rådgiver.