Ugens FiF. Nationalbanken anbefaler, at du har både kontanter, kort og mobilbetaling klar derhjemme. Det sikrer, at du kan betale, selv hvis systemerne svigter.
Hav flere betalingsmuligheder i hjemmet
Danmark har en sikker betalingsinfrastruktur, men tekniske fejl eller cyberangreb kan lamme digitale betalinger. Derfor bør du have flere betalingsløsninger klar i hjemmet.
Nationalbanken anbefaler, at du har mindst to betalingskort fra forskellige mærker – fx Visa og Mastercard – og et mindre kontantbeløb. Et godt pejlemærke er 250 kr. pr. person i husstanden.
Har du adgang til MobilePay eller mobilbank, kan du også betale via kontooverførsel, hvis kortsystemerne er nede, men internettet stadig virker.
Læs Nationalbankens anbefaling: Anbefalinger til borgere om betalingsberedskab | Nationalbanken