Få tryghed i din økonomi
Der er mange grunde til at beskæftige sig med sin økonomi. For mange er tryghed det vigtigste. Men det kræver overblik for at tage de gode beslutninger.
Stil de gode spørgsmål til din økonomi
Vi har i Finanshuset i Fredensborg hjulpet mange tusinde danske familier til en bedre økonomi de seneste 30 år. I den tid synes jeg, at vi danskere generelt er blevet bedre til at planlægge vores økonomi og vælge til og fra. Det skyldes til dels, at vi alle sammen er blevet rigere, fordi vi er blevet rigere som samfund.
Men det hænger også sammen med, at de fleste danske familier har fået flere valgmuligheder og er blevet mere bevidste. De fleste ved, at de skal spørge til priser og omkostninger på de finansielle produkter og ikke bare tage imod det første og det bedste, som banken og pensionsselskabet forsøger at sælge.
For 30 år siden hørte jeg kun sjældent spørgsmål som, ”hvor meget skal jeg spare op, for at jeg kan leve, som jeg gerne vil resten af livet?” Dengang var det mest spørgsmål som, ”hvor stort et lån kan jeg få?” eller ”skal jeg indbetale til en kapitalpension?”
Den slags spørgsmål er selvfølgelig stadig gode, men det er spørgsmål som det første, der for alvor giver afklaring og tryghed, hvis du altså har det nødvendige overblik til at besvare det.
Læg en ny plan for din økonomi
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver
Tryghed i reserver og forsikring
Der er mange risici, som du bør afdække i økonomien, men det er ikke alle risici, som du bør undgå. Nogle risici må du acceptere, og de varierer ofte over tid, men tryghed er alligevel en afgørende faktor, når du planlægger din privatøkonomi. Det kan være tryghed i ikke at skulle sælge ejerboligen, hvis for eksempel indkomsten falder eller renten stiger. Det kan også være trygheden i at have krav på gode udbetalinger ved uheld og sygdom, så der er et solidt fundament, hvis den ene dør eller mister arbejdsevnen.
Tryghed i livet og økonomien skabes i høj grad med reserver og forsikringer. De samfundsmæssige forudsætninger betyder også noget for din økonomi. De bør dog ikke betyde så meget, at din økonomi bliver bryder sammen, hvis renten f.eks. stiger fra 1 til 5 %, som det skete i løbet af inflationskrisen.
Du skal aldring forsikre dig mod hændelser, som du har råd til at være selvforsikret mod. Som udgangspunkt betaler du i gennemsnit altid for meget for en forsikring, forsikringsselskaberne skal jo tjene penge på at sælge dem. Alligevel er forsikringer sandsynligvis en uundværlig del af din økonomi, hvis du vil have tryghed.
Dine muligheder for forbrug
Når du tjener penge, får du også lyst til og behov for at bruge dem bagefter. Jeg siger bagefter, for det kan være fristende at bruge pengene, før de er tjent, så du skal låne, og det kan være dyrt.
Dine muligheder for forbrug afhænger af din evne til at tjene penge gennem arbejde eller til at skabe afkast af din formue ved at tage en risiko.
Som tiden går, og din formue vokser, bliver du mindre afhængig af din arbejdsindkomst. Til gengæld bliver det vigtigere, at dine penge arbejder for dig, hvis du stadig sparer op til dit forbrug, når du ikke kan eller vil arbejde. Sådan har vi indrettet vores samfund, når det gælder kapitalforvaltning, skat og pension.
Kend dit rådighedsbeløb – Finanshuset Fredensborg
Planlæg forbrug og opsparing
Der skal være en sammenhæng, mellem det du sparer op gennem dit arbejdsliv, og dit behov for nedsparing i dit pensionsliv. Det kan udtrykkes i en enkel formel:
Opsparing (gennem livet) = nedsparing (gennem livet) + reserve
Reserven er nødvendig, fordi du ikke ved, hvor længe du lever.
Derfor er det helt afgørende for at skabe et overblik, at du kender dit ønskede forbrug. Lige så vigtig er din evne til at forvalte og styre dit ønskede forbrug i balance med dit behov for langsigtet opsparing. Det sidste er ofte meget sværere end det første.
Du fastlægger din opsparing som residual (det, der er tilbage) af dit mulige forbrug, når du fraregner dit ønskede forbrug. Herudfra planlægger du din langsigtede opsparing med en risiko, der passer til din situation.
Få mere ud af din pensionsopsparing – Finanshuset Fredensborg
Beregn dit opsparingsbehov
Det sværeste at fastlægge nøjagtigt er dit opsparingsbehov på lang sigt. Du kan dog bruge følgende beregninger som en tilnærmelse.
Lad os sige, at dit årlige forbrug i pensionsperioden er 500.000 kr. og din restlevetid er 20 år.
Årligt forbrug x restlevetid = forbrug i pensionsperioden
Dit samlede forbrug vil være 500.000 x 20 = 10 mio. kr. Det er mange penge – flere end de fleste har. Men du behøver ikke at spare helt så meget op, for du kan også regne med et afkast af pengene i pensionsperioden. Desuden må du forvente, at dit forbrug falder med alderen, fordi dine muligheder for forbrug mindskes f.eks. pga. dårlig mobilitet.
Hermed kan vi opstille et tilnærmet regnestykket for dit samlede opsparingsbehov.
Opsparingsbehov = Årligt forbrug x restlevetid x 2/3 + reserve *
*Reserven afhænger af, hvor gammel du er, når du går på pension.
Kend din økonomiske type
Test dine evner til at tage rationelle beslutninger og forvalte din økonomi rationelt. Se din økonomiske type, er du forbruger, investor, opsparer eller planlægger?
