fbpx

Finanshuset i Fredensborg får tilladelse som finansiel rådgiver

Finanstilsynet godkender Finanshuset i Fredensborg som finansiel rådgiver.

Lov om finansielle rådgiver trådte i kraft i 2014 og bestemte, at finansielle rådgivere nu skulle havet tilladelse til at drive virksomhed. Finanshuset i Fredensborg skulle søge fra 2015 og har nu modtaget sin tilladelse. Tilladelsen har dog ikke den store praktiske betydning, da vores rådgivning og ydelser godkendes som de er og fortsætter derfor som hidtil. Men nu har vi altså Finanstilsynets tilladelse til at give finansiel rådgivning.

Godkendelsen indebærer blandt andet, at Finanshuset i Fredensborg har dokumenteret, at der er tegnet ansvarsforsikring, der opfylder reglerne. Herudover har Finanshuset i Fredensborg dokumenteret at

”… virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige områder, herunder god skik, systematisk uddannelsesforløb og ajourføring af kompetencer samt for håndtering af interessekonflikter. ”

Hertil kommer at Finanstilsynet har vurderet, at selskabets direktør og bestyrelsesmedlemmer opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanshuset i Fredensborg bliver i forbindelse med tilladelsen registreret i Finanstilsynets register over finansielle rådgivere.

Alle ådgivere i Finanshuset i Fredensborg er desuden certificerede investeringsrådgivere. Se hvordan de enkelte rådgivere er certificeret.

Relaterede Nyheder