fbpx
Så lang tid bruger vi på økonomien

Så lang tid bruger vi på økonomien

Vi bruger mest tid på de daglige indkøb og opsparingen, og vi bruger ikke lang tid på opgørelser fra SKAT og finansielle leverandører. Forholdsvis mange bruger tilsyneladende stort set ikke tid på at planlægge deres økonomi.

Vi spurgte FinansNYT’s læsere, hvor lang tid de bruger på at planlægge økonomien. Vi modtog næsten 200 besvarelser.

Opgørelser

Vi spurgte om, hvor meget tid der blev brugt på at kontrollere opgørelser fra myndigheder og finansielle leverandører som fx SKAT, bank, realkredit og pensionsselskab.

Over halvdelen af svarerne bruger mindre end en time på at kontrollere selvangivelsen. Fire procent bruger slet ikke tid på det, mens knap 15 % bruger under en time. Knap 33 % bruger mellem en halv og en hel time og godt 42 % bruger mere end en time på at kontrollere selvangivelsen.

Der blev i snit brugt ca. en halv time på opgørelserne fra banken og realkreditselskabet. Der blev brugt længere tid på forskudsopgørelsen fra SKAT mens opgørelsen fra pensionsselskabet var den, der blev brugt mindst tid på.

Indkøb og forbrug

Dernæst undersøgte vi, hvor lang tid der blev brugt på at planlægge indkøb og forbrug. Her er det ikke overraskende husholdning der bliver brugt mest tid på, hvor det viste sig at være mest almindeligt at bruge lidt mere end en halv time om ugen. Knap 16 % angav dog at de slet ikke bruger tid på at planlægge indkøb til husholdning, mens en tilsvarende gruppe angav, at de bruger mere end en time om ugen.

Kun knap tyve procent bruger mere end en halv time om måneden på at planlægge indkøb af beklædning og sko, mens godt 40 % slet ikke bruger tid på dette.

37 % bruger mindre end 5 timer om året på at planlægge indkøb af ferier og fornøjelser. Knap 33 procent angiver, at de bruger mere en syv timer på denne opgave.

Hvad bruger vi på husholdning?

Opsparing

Endelige spurgte vi respondenterne om hvor lang tid de bruger på at planlægge skat, omkostninger, risiko og afkast for deres opsparing.

FNU49-13-planlaegning-af-op

Figuren viser hvor lang tid, der bruges om året på at planlægge skat, finansielle omkostninger, risiko og afkast af opsparingen. Besvarelserne “Ved ikke” og “Andet” er udeladt af figuren. Procenter angiver procentdel af besvarelser.

For alle fire områder svarer ca. en sjettedel, at de slet ikke bruger tid på planlægning. De, der bruger tid på at planlægge opsparingen, bruger 1-2 timer om året på hver af de fire dimensioner. Det ser dog ud til, at der generelt bruges lidt mere tid på at planlægge afkast, end der gør på de øvrige områder.

Det er muligt at forbedre sin privatøkonomi betydeligt ved at bruge mere tid på den, og der er heldigvis mange som har indset dette.

Hent vores privatøkonomiske opgavekalender (pdf) og se vores plan for hvilke opgaver, du med fordel kan gøre i løbet af året.

Sådan bruger vi tid på økonomien

Relaterede Nyheder