Ny bil – Leasing eje eller alternativ
Flere vælger at lease bilen frem for at eje. Er det fornuftigt? Teknologisk udvikling på transportområdet kan betyde, at du vil ændre dine valg og vaner.
Det største værditab gennem dit liv
Den investering, hvor du oplever det største årlige værditab gennem dit liv, er måske på din bil. Dit værditab og øvrige omkostninger på bilen løber sandsynligvis op i mange tusinde kroner om måneden. Alt fra finansieringsomkostninger, afskrivninger, reparation, forsikring, grøn ejerafgift, brændstof/drivmiddel og meget mere.
Usikker fremtid for transport
Afskrivningerne spøger i budgettet i øjeblikket, fordi usikkerheden om den fremtidige værdi af din bil lige nu er større end normalt. Hvem kan vide, hvor meget en dieselbil er værdi i 2030? Hvilken betydning får udviklingen af nye el- og brintbiler? Bliver gamle elbiler usælgelige? Opstår der nye måder at eje, dele og leje biler, der vil udkonkurrere den måde vi bruger transportmidler i dag?
Den offentlige transport bliver formentligt udbygget i de store byer, og besværet ved at eje egen bil bliver måske for stort, hvis transportbehovet falder. Dermed kan taxalignende løsninger blive tilstrækkelig for flere danskere.
Dertil kommer usikkerheden om prisen på brændstof. Antallet af elbiler på vejene stiger hurtigt (se tal for leasede biler nederst). Det vil få antallet af tankstationer til at falde og prisen på brændstof til at stige, fordi produktionen bliver mindre rentabel. Hertil kommer formentlig øgede afgifter og sandsynligvis også et forbud mod fossilbiler måske omkring 2035-40.
Overfor disse usikkerheder kan en beregning give nogle faste holdepunkter.
Valg af transportform – et regneeksempel
Bil
Anskaffelse | kr. | kr. |
“Sort” dieselbil | 500.000 | |
“Grøn” bil | 300.000 | |
Omkostninger over 10 år | ||
Nettofinansierings -omkostninger (7 år) | 100.000 | 60.000 |
Afskrivning: -90% | 450.000 | 270.000 |
Driftsomkostninger | 300.000 | 144.000 |
I alt | 850.000 | 474.000 |
Pr. kørt kilometer | 4,25 | 2,37 |
Alternativt valg
Anskaffelse | kr. |
Offentlig transport/taxa/cykel | 50.000 |
– | |
Omkostninger over 10 år | |
Offentlig transport * | 650.000 |
Taxa (1 gang om ugen) | 50.000 |
Leje af bil (2 ferier om året) | 100.000 |
Cykel | 5.000 |
I alt | 855.000 |
Pr. kørt kilometer | 4,03 |
* månedskort til metro og S-tog for 2 og sporadisk kørsel for hele familien + regionalkørsel med IC nogle gange om måneden for 1 person og få gange om året for hele familien.
Omkostninger ved ”sort” eller ”grøn” bil og offentlig transport. En familie med to børn i en by tæt på offentlig transport. Kørselsbehov: 20.000 km. pr år. Kilde: Finanshuset i Fredensborg.
Ovenstående regneeksempel tager udgangspunkt i en familie, der bor i en by tæt på offentlig transport for at vise alternative valg, der sjældent er tilgængelige uden for byerne.
Det handler om at finde, den mulighed med den laveste pris pr. kørt kilometer. Som du kan se, er bilens afskrivning en meget vigtig faktor for den samlede pris. En grøn bil vil i de fleste tilfælde være billigere, fordi den typisk vil være billigere i indkøb og dermed også have lavere afskrivninger.
Hvad koster den grønne omstilling dig? – Finanshuset Fredensborg
Ny bil – Leasing eller eje
Du vil have en usikkerhed om afskrivningen i regnestykket, hvis du ejer din bil, mens du kan fjerne denne usikkerhed ved at lease den. Til gengæld vil leasing være lidt dyrere i finansieringen som regel, men ikke altid.
Leasing giver dig forudsigelige månedlige udgifter, hvilket kan hjælpe med at skabe økonomisk stabilitet. Du behøver heller ikke bekymre dig om bilens værditab og videresalg. Derudover giver leasing af elbiler dig mulighed for at skifte til nyere, mere avancerede modeller oftere, hvilket kan være en fordel, hvis du ønsker at følge med i den teknologiske udvikling.
Den bedste løsning for dig
På baggrund af regneeksemplet herover er det det billigste valg pt. sandsynligvis at lease en grøn elbil. Det grønneste alternativ er offentlig transport, men det er højest sandsynligt ikke det billigste med et årligt transportbehov på 20.000 km inkl. ferie og en familie med 2 børn.
Ovenstående kan kvalificere dine generelle overvejelser, men husk, at du skal tage beslutningen ud fra dine egne konkrete forhold og lave dit eget regnestykke.
Køb din nye bil med realkreditlån – Finanshuset Fredensborg
Fakta om leasing af biler i Danmark
Ifølge Danmarks Statistik vælger flere danskere at lease deres biler. I 2023 blev 56,4 % af alle nye biler leaset, en stigning på 13,2 procentpoint siden 2020. Særligt leasing af elbiler er blevet populært, med en stigning fra 3,8 % i 2020 til 25,7 % i 2023. Leasing tiltrækker danskere på grund af forudsigelige månedlige omkostninger og reduceret økonomisk usikkerhed. Der er også betydelige geografiske forskelle, hvor f København, Aarhus og Gentofte topper listen over privatleasing af elbiler.
- Flest nye biler er leasede: 56,4 % af nye biler i 2023.
- Flere leasede elbiler: Fra 3,8 % i 2020 til 25,7 % i 2023.
- Flest elbiler i og omkring store byer: København, Aarhus og Gentofte har flest nye privatleasede elbiler.
- Fordele ved leasing: Forudsigelige udgifter, mindre økonomisk usikkerhed, ingen stor udbetaling.