Læg en plan for din pensionsøkonomi

Læg en plan for din pensionsøkonomi

Det er vigtigt at planlægge både opsparing og nedsparing for at sikre en god pensionsøkonomi. For at lægge god plan skal du have overblik og viden.

Tredje del af vores sommerserie

Hvordan hjælper økonomisk rådgivning egentlig helt konkret? Det undersøger vi i en sommerserie, hvor vi taler med tre rådgivere om tre centrale områder i privatøkonomien. Denne sidste artikel i serien handler det om pension. Vi har talt med Peter Kjølbye, partner i Finanshuset i Fredensborg og cand.merc. fra CBS med mere end 25 års erfaring i pensionsrådgivning.

Mere end pensionsordninger

”Mange tror, at pension bare handler om pensionsordninger, men pension er i virkeligheden hele din økonomi – frie midler, fast ejendom, gæld, virksomhed og selvfølgelig også pensionsopsparing,” forklarer Peter.

Derfor er rådgivning i Finanshuset altid helhedsorienteret og forsøger at nå 360 grader rundt om økonomien. ”Det ville f.eks. være en mindre god løsning for vores kunder at rådgive om, hvor opsparingen skal placeres uden også at være opmærksom på optimal nedsparing. Det har at gøre med, skat, omkostninger, modregning og likviditet.” Selv om der er lang tid til pensionering, er det vigtigt at forstå, hvordan opsparingen senere skal bruges. Det giver bedre beslutninger – og færre overraskelser. Det hele kan faktisk gå op i en større helhed.

Sådan sikrer du pensionsøkonomien – Finanshuset Fredensborg

Hvem har brug for pensionsrådgivning?

Typisk møder vi kunder i 50’erne, hvor indkomsten topper, og der er opsparing at arbejde med. Men vi ser også flere og flere i 30’erne og endda 20’erne, som gerne vil planlægge deres økonomi og sikre sig en god pensionstilværelse.

Det kan for eksempel være et par, der er usikre på, om de kan gå på pension, når de ønsker det. Vi skaber overblik og viser, at det faktisk kan lade sig gøre – og hvordan. Det giver ro og fælles forståelse.

Et andet eksempel kan værd en single med en grundlæggende god økonomi, der måske alligevel er kommet til at sætte sig for dyrt i en bolig. Rådgivningen handler så ikke om pension i traditionel forstand – men den har stor betydning for, hvordan pensionslivet kommer til at se ud. Vi hjælper med at justere økonomien, så vores kunde får en tryg og økonomisk stabil alderdom.

Planlæg din pensionsøkonomi – Finanshuset Fredensborg

Udbyttet af uafhængig rådgivning

”Det første vi gør, er at hjælpe kunderne med at sætte ord på, de spørgsmål de har til deres økonomi, hvad det egentlig er, de har brug for rådgivning om? Det er ofte en lettelse bare at få sat ord på det,” fortæller Peter.

Mange søger en ”second opinion” fra en uafhængig rådgiver, fordi de har fået rådgivning andre steder – men føler, at der mangler noget. De har måske fået nogle anvisninger eller en tommelfingerregel, men ikke helt forstået hvorfor. Eller de har oplevet at rådgivningen var koblet til produktsalg, som det eksempelvis er i bankerne, hvor intet gratis.

”En vigtig del af vores rådgivning er at formidle viden, så kunderne forstår deres økonomi og bliver bedre i stand til at træffe beslutninger – også når tingene ændrer sig,” fortsætter Peter. Det gør dem mere trygge og ruster dem bedre til at håndtere fremtidige ændringer.

Kunderne går herfra med to ting: Et overblik over deres økonomi – og et beslutningsgrundlag, så de kan prioritere og handle. Det handler om at optimere formuen – og om at træffe de rigtige beslutninger i tide.

Det kan de kun, hvis rådgivningen ser på hele økonomien og hjælper med dem med at træffe gode beslutninger, der skaber værdi – både nu og fremover.

Det handler om at optimere formuen – og om at træffe de rigtige beslutninger i tide. ”Forskellen på at gøre det rigtige og det forkerte kan være hundredtusindvis af kroner – og det kan betyde forskellen på, om du kan realisere dine ønsker for livet,” slutter Peter.

Image link

Læg en plan for din pensionsøkonomi

der sikrer din formue på lang sigt
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver