Sådan sikrer du pensionsøkonomien
En tryg bolig er vigtig for dit helbred sent i livet. En god økonomi sikrer din pensionstilværelse. Sådan planlægger du en god pensionsøkonomi i 7 trin.
Livsvalg bestemmer muligheder sent i livet
Alle mennesker lever livet på deres måde, sådan skal det være. Men der er ikke frit valg på alle hylder for alle. Det er eksempelvis dyrt at rejse meget, og ikke alle har råd til at investere i fx bolig, bil, båd eller andre goder. Det ved enhver.
Alligevel får mange ubehagelige økonomiske overraskelser sent i livet som følge af, hvordan de har valgt at leve tidligere i deres liv. Det kan være, du har levet usundt (eller at du bare er uheldig med dit helbred), du har måske brugt for mange penge, eller du har investeret med for stor eller for lille risiko.
Et liv med rygning, uden motion med usund mad kan give mange ubehagelige overraskelser sent i livet. Et stort svensk forskningsprojekt har undersøgt, hvad der er vigtigt for at bevare et godt helbred sent i livet. Du kan læse undersøgelsens konklusioner sidst i denne artikel.
Undersøgelsen fremhæver et trygt og selvstændigt hjem som en væsentlig faktor for sundheden. Dine muligheder for at vælge bolig sent i livet afhænger i høj grad af din pensionsøkonomi.
Planlæg din pensionsøkonomi – Finanshuset Fredensborg
7 trin til en god pensionsøkonomi
Når du er fyldt 60 år, er det på tide at planlægge de kommende 20-30 år på en måde, der sikrer tryghed og sammenhæng i dit og din families liv.
Når du går på pension, kan det være svært at vænne sig til at bruge af sin formue. Du vælger måske at begrænse dit forbrug mere end nødvendigt og at arbejde længere, end du har lyst til for at føle dig tryg.
Du kan ikke vide hvor længe du lever, men en god plan for pensionstilværelsen begynder alligevel med denne overvejelse.
1. Hvor længe lever du?
Det første, du skal gøre, er at forsøge at gætte, hvor længe du lever. Er du fyldt 60 år, er det rimeligt at planlægge cirka 30 år frem i tiden.
2. Faste udgifter
Det andet trin er at afklare dine faste udgifter i pensionstilværelsen. Det kræver, at du lægger et budget (få vores gratis budgetskema her). Vær opmærksom på at de faste udgifter i pensionsperioden kan være højere for nogle poster i budgettet og lavere for andre. De fleste falder dog, det gælder eksempelvis når forsikringer falder væk, når kørselsbehovet falder og når boligen ændres eller udskiftet med noget mindre. Men der kan også komme meget høje medicinudgifter.
3. Ønsket rådighedsbeløb
Tredje trin er at beslutte dig for ønsker til rådighedsbeløbet. Hvor meget vil du bruge på husholdning, beklædning, rejser/underholdning/fornøjelser, gaver og diverse anskaffelser i løbet af et år i gennemsnit.
Det er måske en større opgave, end du tror, og der vil være poster, hvor du kommer i tvivl om du har råd. Svaret får du i beregningen til sidst.
Undgå afslag på realkreditlån som pensionist – Finanshuset Fredensborg
4. Kend din pensionsformue
Fjerde skridt er at kende din fremtidige formue og eventuelle livsvarige udbetalinger fra pensionstidspunktet. Her får du brug for rapporten fra www.pensionsinfo.dk, der giver dig overblik over dine pensioner (undtagen tjenestemandspensioner og ordninger i bestemte banker).
Med disse oplysninger kan du skabe et overblik over dine indtægter før skat.
5. Indkomstskat
Femte trin er at anslå skatten af dine indkomster. Ligger din indkomst under topskattegrænsen i pensionsperioden, vil din skat være i på cirka 35-40 % afhængig af din kommune, og hvor mange fradrag du har (f.eks. rentefradrag) på pensionstidspunktet. Her er du nødt til at anslå et tal, eller eventuelt få en beregning fra en økonomisk rådgiver.
6. Beregningen
Sjette trin er at stille tallene over hinanden og finde den årlige opsparing eller nedsparing.
Eksempel på beregning af årlig op- eller nedsparing
Beskrivelse | Beløb om året |
Indkomster | 400.000 kr. |
Skat | 160.000 kr. |
Indkomst efter skat | 240.000 kr. |
Faste udgifter | 150.000 kr. |
Ønsket Rådighedsbeløb | 150.000 kr. |
Resultat | -60.000 kr. |
I eksemplet bruger du 60.000 kr. af din formue om året. Hvis du regner med at leve f.eks. 25 år, efter du går på pension, skal du have en formue på 1,5 mio. kr. efter skat ud over dine pensioner.
Indfri lån og undgå modregning – Finanshuset Fredensborg
7. Anslå reserve
Syvende og sidste trin er at anslå en reserve. Jeg foreslår, at du begynder med ca. 20 % i reserver (af dine midler ud over pensioner – i eksemplet mindst 300.000 kr.), og at reserverne over tid falder mod nul. Du har behov for færre reserver, efterhånden som din forventede restlevetid falder.
Du bør løbende revidere dit behov for reserver. Viser det sig, at der ikke var reserver nok fra start eller efter et stykke tid, bør du lave regnestykket igen, hvor du sænker forbruget og øger reserverne.
8. Overvej en pensionsplan
Overvej eventuelt et ottende trin. Beregningen af pensionsøkonomien kan gøres meget præcist, så det giver de bedste muligheder og den største tryghed om livet som pensionist. I Finanshuset kalder vi det for en pensionsplan eller formueplan. Med en pensionsplan får du minimeret dine finansielle omkostninger i realkreditselskab, bank og pensionsselskab. Du får desuden optimeret dine skatteforhold, dine afkast- og risiko-forhold, likviditetsbehov og udarbejdet din egen individuelt optimerede nedsparingsrækkefølge.
Det er min erfaring, at omkostningen ved uafhængig formuerådgivning hurtigt er tjent hjem igen, ofte i løbet af nogle måneder – alene af den årsag, at omkostninger, skat og eventuelle modregninger er minimeret.

Få en pensionsplan for din økonomi
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver
Sådan sikrer du et godt helbred i alderdommen
En ny undersøgelse ledet af forsker Albin Dahlin Almevall fra Luleå Tekniska Universitet har identificeret de vigtigste faktorer for et godt helbred i alderdommen. Undersøgelsen, baseret på data fra MONICA-projektet, fulgte 1.500 personer over 20 år. Resultaterne viser, at rygning, blodsukker, taljemål og motion er afgørende for helbredet i 80’erne.
- Rygning er den største enkeltårsag til sygdom og for tidlig død. Mange, der røg i 60’erne, nåede ikke at fejre deres 80-års fødselsdag. For at stoppe med at ryge er det vigtigt at have en stærk indre motivation og sætte en dato for rygestop.
- Lavt blodsukker (HbA1c) i 60’erne er forbundet med bedre helbred i 80’erne. Moderat fysisk aktivitet som svømning eller rask gang 2,5 timer om ugen kan reducere risikoen for type 2-diabetes med 30 %. En kost rig på frugt, grøntsager, fisk og kylling mindsker risikoen for diabetes.
- Et sundt taljemål i 60’erne er vigtigt for at undgå hjerte-kar-sygdomme. For kvinder bør taljemålet være under 80 cm, og for mænd under 94 cm. Vellykkede vægttabsmetoder indeholder frugt, grøntsager og motion.
- At være fysisk aktiv i 60’erne hjælper med at bevare selvstændighed og trivsel i 80’erne. Træning af mobilitet, balance, udholdenhed og muskelstyrke giver mange fordele som ældre.
- Et trygt og selvstændigt hjem er vigtigt for ældre. Det er vigtigt at klargøre boligen, mens du er i 60’erne, så den kan være et trygt tilholdssted i mange år.
Disse indsigter og råd fra forsker Albin Dahlin Almevall understreger vigtigheden af at tage ansvar for sit helbred tidligt i livet for at sikre en sund og aktiv alderdom.
Kilde: Forsker har fundet 4 veje til en sund og god alderdom – Alt.dk