fbpx
Aktiesparekontoen er også for børn

Aktiesparekontoen er også for børn

Ugens FiF. Giv børn og børnebørn en god økonomisk start på voksenlivet med en børneopsparing. Du kan gøre det på flere måder, men indbetaling på en aktiesparekonto er ofte bedre.

Brug aktiesparekontoen som børneopsparing

En børneopsparing er den mest almindelige måde at spare op til børn og børnebørn. Afkastet er skattefrit, men du kan kun indbetale penge indtil barnet er 14 år, og pengene er bundet i mindst 7 år. Du kan indsætte op til 6.000 kr. om året. Det er vigtigt, at pengene bliver investeret for at opnå et højere afkast end bankens rente.

Nogle vælger også at indbetale på en aldersopsparing for deres børn og børnebørn, hvor de kan indbetale op til 8.800 kr. om året. Afkastet beskattes med 15,3 %, men pengene er til gengæld først til rådighed ved pensionering.

En aktiesparekonto er for mange et bedre alternativ til disse to muligheder. Her er pengene ikke bundet, og de kan hæves frit. På den måde er pengene til rådighed, når børnene/børnebørnene f.eks. får brug for penge til et depositum, når de skal leje deres første bolig, eller til en udbetaling i forbindelse med det første boligkøb.

Du kan indbetale op 106.600 kr. på en aktiesparekonto, og skatten af afkastet er 17 %. Pengene skal investeres i aktier eller i aktiebaserede investeringsforeninger/ETF’ere.

Husk at store pengegaver til børn under 18 år skal gøres på en måde så du som forældre ikke motiveres af lavere kapital/aktieindkomst.

3 alternativer til en børneopsparing – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder