Glem ikke udenlandsk pension
Har du boet og arbejdet i udlandet? Du kan have ret til udenlandsk folkepension, førtidspension og efterladtepension. Reglerne varierer fra land til land.
Søg om udenlandsk pension
Hvis du har boet eller arbejdet i et andet land, kan du have ret til udenlandsk pension. Det er det enkelte lands regler, der bestemmer, om du kan modtage pension, og hvilke betingelser du skal opfylde. Reglerne varierer fra land til land, både i forhold til, hvilke krav der stilles og alder for udbetaling.
Du har mulighed for at søge om udenlandsk folkepension, førtidspension og efterladtepension, herunder enke- og børnepension.
Indberet udenlandsk indkomst og formue – Finanshuset Fredensborg
Pension til efterladte og børn
Efterladtepension kan være relevant, hvis din afdøde ægtefælle har boet eller arbejdet i et EU/EØS-land, Storbritannien eller et land, som Danmark har en konvention med. I flere lande kan der også være mulighed for en særlig børnepension, hvis en forælder, der har boet eller arbejdet i udlandet, går bort.
Du kan få yderligere information om dine rettigheder og muligheder på borger.dk og ved at kontakte Udbetaling Danmark, International Pension.