fbpx
Pas på fejl i PensionsInfo.  

Pas på fejl i PensionsInfo.  

Ugens FiF. Fejl i PensionsInfo kan ødelægge dine planer. Tjek altid dine tal med dine pensionsudbydere, inden du tager vigtige beslutninger.

Manglende og ufuldstændige oplysninger

Når du har brug for et overblik over dine pensionsopsparinger og -udbetalinger, er PensionsInfo et fantastisk redskab. Men oplysninger og tal i PensionsInfo kan være ufuldstændige, og der kan være fejl i.

Manglende oplysninger kan skyldes, at din pensionsudbyder ikke har en aftale med PensionsInfo og derfor ikke bliver indrapporteret. Det kan også skyldes at din udbyder ikke har indsendt oplysningerne rettidigt.

Manglende ind- og udbetalinger, kan du selv opdage ved at sammenholde med tal fra din pensionsudbyder, og du kan skaffe manglende oplysninger ved at ringe til selskabet eller gå ind på deres website. Du kan se, om dine pensionsudbydere samarbejder med pensionsinfo på www.pensionsinfo.dk.

Få flere artikler som denne

Kan du lide denne artikel? Få vores gratis nyhedsbrev, FinansNYT. Hold dig orienteret om privatøkonomi, og få gode råd til at indrettet dig bedst muligt.

Fejl i tal

Det er værre, hvis der er fejl i størrelsen af udbetalinger. Vi ved ikke hvor ofte, men det sker, og det kan være næsten umuligt at opdage. Husk derfor, at oplysninger PensionsInfo ikke kan erstatte information fra dit pensionsselskab.

Tjek derfor altid dine tal i PensionsInfo med oplysningerne fra dine pensionsleverandører, når du tager vigtige beslutninger. Det giver det bedst mulige grundlag for et korrekt overblik over dine indtægter i pensionstilværelsen.

Tid til at tjekke dine pensioner – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder