Ratepension vs livrente

Ratepension vs livrente: Tænk dig grundigt om, inden du erstatter opsparing på ratepensionen med indskud på en livrente. Livrente er sjældent den bedste løsning. Livsvarige livrenter er friholdt fra det loft over fradrag der gælder for indbetaling til ratepensioner. Betyder det at du skal indbetale til livrente i stedet? Livrente er sammen med ratepension danskernes foretrukne pensionsopsparing. På overfladen ligner de på mange måder hinanden, både hvad angår indbetaling, fradragsret og udbetaling. Ikke desto mindre er de grundlæggende forskellige. Mens ratepension er en opsparingsordning, er livrenten en kombineret opsparing og forsikring. Med en ratepension får du udbetalt det beløb, du har sparet op med renter/afkast minus omkostninger. Udbetalingen sker i rater over typisk 10 år. Med en livrente køber du dig typisk til en fast livsvarig ydelse. Du kan altså få udbetalt et fast beløb resten af dit liv. Men det betyder også, at udbetalingen stopper, når du dør, uanset om du bliver 70 eller 100 år. Du kan altså ikke vide på forhånd, hvor stort et beløb du får udbetalt.

Livrenten begunstiges

Pensionsreglerne begunstiger livrenten som pensionsprodukt fordi den ikke er omfattet af loftet på 53.700 kr. (2017) for indbetaling, som  gælder for ratepensioner. Livrenter blev begunstiget ved en ændring i 2008, hvor loftet blev sat til 100.000 kr. Men du skal alligevel tænke sig om mere end en gang, inden man erstatter indbetalingen på ratepensionen med en livrente. Skal du spare op i livrente?

Dyrere og mindre fleksibel

I gennemsnit er livrenter dyrere end ratepensioner, målt på hvor meget du får igen af de penge, du betaler ind. Og i modsætning til en ratepension går opsparingen som udgangspunkt ikke videre til arvinger, hvis du dør, inden den er udbetalt. Denne forsikringsydelse skal der betales ekstra for. Desuden er livrenten et mindre fleksibelt produkt. Du kan altid ændre din ratepension til en livrente, hvis du har et godt helbred, når du nærmer sig pensionsalderen. Men du kan ikke lave en livrente om til en ratepension, hvis du har et dårligt helbred, når du er 65 år – og ikke forventer at leve længe. Hertil kommer, at livrenten er et kollektivt produkt, så du har kun ringe eller ingen mulighed for at bestemme, hvordan pengene bliver investeret i en livrente. Der findes dog udenlandske selskaber, som er begyndt at give denne frihed tilbage til kunderne. Er en pensionsordning stadig bedst for dig?

Livrenten er både en opsparing og en forsikring

Det er et problem, at livrenten er to produkter i et; opsparing og forsikring. Denne sammenblanding gør, at det er vanskeligt at gennemskue, hvad man betaler for hver enkelt del. Usikkerheden om levealder gør, at livrenten bliver et væddemål mellem pensionsselskabet og pensionskunden om, hvor længe kunden lever. Lever man længe, får man et stort udbytte, lever man ikke så længe, får man et mindre udbytte.

Usikkerhed om pris

Man kan ikke få prisen at vide på forsikringsdelen. Hvor mange af de penge, man som kunde i selskabet gennemsnitligt afgiver ved sin død, vil man gennemsnitligt modtage ved sin overlevelse? Er det 90 pct., 70 pct. eller 50 pct.? Hvis du ikke kender prisen, på det du køber, risikerer du at købe katten i sækken. Det ville være bedre at kunne købe risikoprodukter og opsparingsprodukter hver for sig. Så ville man kunne sammenligne prisen på risikoafdækningen mellem selskaberne, og det ville give bedre konkurrence og samtidig give den enkelte kunde et bedre beslutningsgrundlag. Men sådan er det ikke i dag.

Livrente er sjældent den bedste løsning

Finanshuset i Fredensborg anbefaler, at du tænker dig grundigt om, inden du erstatter opsparing på ratepensionen med indskud på en livrente. ”Generelt anbefaler vi ikke livrenter, med mindre der er en væsentligt skattemæssig fordel ved opsparingen,” siger Kim Valentin. ”Flertallet af de ordninger, der etableres eksempelvis gennem arbejdsmarkedsordningerne, er ikke optimale for privatøkonomien. Der findes bedre løsninger.” Se hvordan uafhængig pensionsrådgivning hjælper dig
Relaterede Nyheder