Det rigtige realkreditlån for dig

Det rigtige realkreditlån for dig

Har du det rigtige realkreditlån? Passer lånet til din økonomi? Se 3 trin til at vælge det rigtige realkreditlån.

Et dansk realkreditlån er en af de allerbilligste måder at låne på i Verden! Sådan har det været længe, og det er det stadigvæk – trods de seneste års betydelige prisstigninger. At prisen er lavere end andre steder retfærdiggør dog ikke prisstigninger. Tværtimod understreger det, hvor vigtigt det er, at vi beskytter det danske realkreditsystem. Der er kræfter i EU og i bankverden, som meget gerne vil gøre det mere kompliceret og dyrere at være realkreditkunde.

Som boligejer er det vigtigt, at du selv gør dig umage for finde det rigtige realkreditlån, der passer netop til din økonomi. Udgifter til lån er en stor post i din boligøkonomi, og dine renteudgifter er en stor del af det.

Sådan vælger du det rigtige realkreditlån

Fast eller variabel rente?

Når du vælger lån, har du grundlæggende 2 muligheder: Fast eller variabel rente. Vælger du sikkerheden med en fast rente, kommer du sandsynligvis til at betale mere for lånet, end med variabel rente. Vælger du variabel rente, får du en usikkerhed ind i din økonomi.

Det er altså et spørgsmål om, hvor stor risiko du kan tåle i din økonomi, men det er også vigtigt at være fornuftig. Derfor er der mange, som vælger en mellemting. Det kan fx vælge et 5-årigt rentetilpasningslån, eller du kan vælge at optage 2 lån, hvor det ene har fast rente, og det andet er variabelt forrentet.

Det rigtige lån for dig, er et lån, som du kan tåle i din privatøkonomi – og det kan du regne ud ret præcist. Er din økonomi robust nok til at klare en rentestigning på eksempelvis 5 procentpoint, så er der sandsynligvis ingen grund til at betale en høj pris for en fast rente.

Det er dog også vigtigt, at du kan leve med risikoen ved et variabelt lån i din økonomi, og at du så at sige kan sove roligt om natten. Kan du ikke det, er fast rente et bedre valg for dig.

Fast eller variabel rente – hvilken type lån skal du vælge?

Hvor meget skal du afdrage?

Afdraget på dit realkreditlån er din opsparing, og det beløb du løbende nedbringer din restgæld med. Som udgangspunkt skal du afdrage dyre banklån som det første. Derefter kan du med fordel nedbringe risikoen in din økonomi ved at afdrage på risikofyldt lån. Du kan eksempelvis afdrage dit variabelt forrentede realkreditlån hurtigere fx over 5 eller 10 år og dermed minimere effekten på din økonomi af en eventuel rentestigning. På den måde udnytter du den nuværende lave rente til at spare hurtigere op.

Udnyt den lave rente til at afdrage på dit lån

Vælg det rigtige realkreditselskab

Der er faktisk forskel på priserne på lån i de forskellige realkreditselskaber. Det gælder eksempelvis for omkostninger ved at optage lån, etablering, kursskæring mv. og ikke mindst – bidragssats. Omkostningerne på det enkelte lån – og dermed den effektive rente, kan variere ret meget mellem de enkelte selskaber. Tag derfor ikke imod det første og det bedste lånetilbud. Undersøg i stedet markedet og vælg det bedste tilbud.

Det rigtige realkreditlån for dig kombinerer den rigtige risiko og de lavest mulige omkostninger i lånets løbetid. For at opnå det skal du løbende – og mindst en gang om året, vurdere risiko og omkostninger i forhold til din samlede økonomi.

Relaterede Nyheder