Familieoverdragelse af fast ejendom
Ugens FiF. Familieoverdragelse af fast ejendom kan give store fordele til børn og børnebørn. Et familielån kan bidrage til finansieringen.
Fordele ved familieoverdragelse
Ved en familiehandel kan du overdrage din bolig til jeres børn eller børnebørn, hvad end det drejer sig om lejlighed, hus, sommerhus eller anden fast ejendom. Denne form for ejendomshandel har særlige fordele, der gør den særlig attraktiv til at overføre midler til næste generation.
Overdrager du din bolig i en familiehandel sparer dine børn eller børnebørn arveafgift af boligens samlede værdi, som ellers betales til staten, når boligen indgår i boet.
Har du ikke modtaget din nye offentlige ejendomsvurdering, kan du stadig overdrage ejendommen efter den gamle regel om familieoverdragelse til ejendomsvurderingen minus 15 %. Det kan være en stor fordel.
Rådgivning om familieoverdragelse
Bidrag til finansieringen med et familielån
En yderligere mulighed for at hjælpe børn eller børnebørn i forbindelse med en familieoverdragelse er at yde et familielån med et gældsbrev. Lånet kan være både rente- og afdragsfrit eller fordelagtigt på anden måde.
Inden I beslutter jer for en familieoverdragelse og eventuelt et familielån, bør I sikre jer, at I har det nødvendige økonomiske grundlag. Få gennemgået økonomien af en uafhængig økonomisk rådgiver, og få juridisk vejledning og bistand til de nødvendige juridiske dokumenter.
Giv en skattefri million til dine børn – Finanshuset Fredensborg
Sidste chance for 15 %-regel
Har du endnu ikke har modtaget den nye ejendomsvurdering, kan du stadig nå at overdrage sommerhuset eller forældrekøbslejligheden til dine børn efter den gamle vurdering og efter 15 %-reglen. Den giver dig mulighed for at overdrage fast ejendom til ejendomsvurderingen fratrukket 15 %, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Det er usikkert, hvad der vil ske på dette område, udover at vurderingerne efter al sandsynlighed bliver højere end i dag, og at 15 %-reglen erstattes af en ny mindre attraktiv 20 %-regel.
Har du planer om at overdrager sommerhuset eller anden fast ejendom til dine børn, er det en god idé at gøre det nu, inden den nye ejendomsvurdering lander i postkassen. Når du modtager den nye ejendomsvurdering, omfattes du af en ny 20%-regel, men altså med udgangspunkt i en ny ejendomsvurdering.
Har du spørgsmål om familieoverdragelse af fast ejendom, er du velkommen til at skrive til chefjurist Jan Juul Jørgensen, på jan@finanshus.dk eller ringe 78 77 76 08.