Skattelettelser for arbejde
Der er skattelettelser på vej til dig, hvis du er i arbejde. De, der tjener meget, får størst effekt, men alle får noget. Se hvor meget du lettes i skat!
Sådan påvirker skattereformen dig
Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform til indfasning i 2025-26. Flere medier har lavet beregnere, hvor du kan se effekten af skattereformen for dig, hvis du indtaster din indkomst.
Beregn skattereforms mulige effekt på din økonomi – TV 2
Tjek beregneren og se, hvor stor en skattelettelse du får | Politik | DR
4 vigtigste ændringer i skattereform
- Beskæftigelsesfradraget stiger fra 10,65 % til 12,75 % og det maksimale fradrag hæves fra 44.800 kr. til 56.200 kr. om året. Det har betydning for alle i arbejde, ca. 3,3 mio. danskere.
- Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger fra 6,25 % til 11,5 % og det maksimale fradrag stiger fra 24.400 kr. til 44.900 kr. om året. Ændringen har betydning for 117.000 enlige
- Satsen for topskat for indkomster op til 750.000 kr. sænkes fra 15 til 7,5 %. Det betyder lavere skat, hvis du tjener 618.370-750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Det gælder for ca. 400.000 danskere, og 280.000 af dem vil ikke længere have topskat men kun den nye mellemskat.
- Satsen for topskat hæves med 5 procentpoint fra 15 til 20 % for indkomster over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag – gælder for ca. 5000 danskere, men denne skat kan fjernes hvis du selv bestemmer din løn som virksomhedsejer/selvstændig. Det er stadig uafklaret, hvordan det påvirker det skrå skatteloft, og hvordan (meget store) opsparinger i VSO sker.
Betal ikke for meget i skat – Finanshuset Fredensborg
Effekten af skattereform ved forskellig indkomst
TV-2 har bedt Arbejdernes Landsbank om at beregne effekten af regeringens forslag til en skattereform i forhold til indkomst. TV-2 giver 4 eksempler på effekten for forskellige indkomster.
Årlig indkomst | Skattelettelse pr år | |
1 | 300.000 kr. | 1.600 kr. |
2 | 450.000 kr. | 2.900 kr. |
3 | 750.000 kr. | 11.700 kr. |
4 | 3.000.000. kr. | 12.100 kr. |
Ekstra fradrag for enlige forsørgere
Regeringens forslag sætter desuden penge af til at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Det vil give en enlig forsøger med en årsindkomst på 300.000 kr. en skattelettelse på 3.000 kr. om året i stedet for 1.600 kr. som i eksemplet ovenfor.
Milliarder til øget arbejdsudbud gennem skattelettelser
Der er tale om et udspil til en reform med skattelettelser for 10 mia. Kr. i mindre skat til danskerne – hvilket efter tilbageløb påvirker statens provenu med 6,75 mia. Kr. (denne forskel skyldes at en væsentlig effekt af forslaget er at danskerne arbejder mere, hvorfor de samlede skattepligtige indkomster stiger).
Der er afsat 500 mio. Kr. til en forhandlingspulje, og det påregnes at forhandlingerne er færdige i løbet af nogle måneder. Der kan derfor blive ændret i forslaget i løbet af forhandlingerne, men det må forventes at forslaget i hovedtræk vedtages som det foreligger, da der allerede er et flertal bagved (regeringen).
Undgå unødvendig skat og modregning – Finanshuset Fredensborg