Undgå rentetillæg på restskat
Ugens FiF. Vær opmærksom på muligheden for at undgå rentetillæg på restskat ved at omfordele rentefradraget mellem ægtefæller.
Hvis du skal betale restskat, og din ægtefælle skal have penge tilbage, så kan du slippe for rentetillægget. I kan eksempelvis flytte fradrag for renteudgifter mellem jer, så det passer med den skat, I har betalt. På den måde kan regnestykket altså gøres lidt bedre samlet set.
Eksempel på sparet rentetillæg på restskat
Skylder du for eksempel 30.000 i restskat og skal betale 900 kr. i rentetillæg og din ægtefælle skal have kr. 30.000 tilbage og får 150 kr. i procentgodtgørelse. Det taber I altså 750 kr. på samlet set. Du omfordeler derfor rentefradraget mellem jer, så du ikke længere har restskat.
I dette eksempel tjener du altså 750 kroner på omkring en halv times arbejde. Det er vel også værd at tage med!