Uge 03 - 2015 

Tjek renten på dit andelsboliglån

Tjek renten på dit andelsboliglån, der kan være penge at tjene. Som noget nyt er der desuden mulighed for at få fast rente på dit andelsboliglån.

Større konkurrence mellem banker andelsboliglån giver dig gode muligheder for at få lavere rente. Renten er faldet de senere år, tidligere var renten på 6-10 %, men du kan nu få andelsboliglån ned til 3 – 4 %. Der er dog stor forskel fra den billigste til den dyreste bank, så der er mange penge at spare ved at undersøge markedet.

Har du et lån, der er mere end to år gammelt, kan der muligvis være fordel ved at omlægge.

Se priser på andelsboliglån på mybanker.dk.

Fast rente på andelsboliglån

Et enkelt jysk selskab tilbyder fast rente på andelsboliglån med en rente på 5,25 – 5,95 %. Det er ca. 2 % mere end de billigste variable lån. Det kan dog være interessant for dig, hvis du absolut ikke kan tåle større udgifter som følge af stigende rente.

Det kan også være, at du kan spare så meget på renten ved at omlægge dit andelsboliglån, at du kan få fast rente til samme rente, som du betaler i øjeblikket.

jan 14th, 2015 | Tags: , , , ,