fbpx
Gå ned i tid og tjen 200.000 kr.

Gå ned i tid og tjen 200.000 kr.

Ugens FiF. Gå ned i tid, udskyd din pension i 2 år og tjen 200.000 kr. på det. Se pensionsfif til dig med god indkomst, stor pensionsopsparing og friværdi i boligen.

Arbejd mindre og længere

Har du en god løn og en stor pensionsopsparing, kan du muligvis med lidt planlægning tjene 200.000 kr. ved at fordele din arbejdstid anderledes og udskyde dit pensionstidspunkt et par år.

Idéen er, at du går ned i tid fra 40 til 30 timer om ugen, når du fylder 60 år og til gengæld arbejder 2 år længere til du fylder 70. Det giver dig en lidt større pensionsudbetaling at udskyde pensionen et par år, men den største del af gevinsten kommer fra offentlige ydelser.

Ved at fortsætte 2 år længere på arbejdsmarkedet får du ret til 2 gange seniorpræmie på tilsammen næsten 75.000 kr. Derudover kan du sænke modregning i folkepensionens pensionstillæg på op mod 100.000 kr.

ScenarioTimer pr uge
fra 60 år
PensionsalderLønindkomstUdbetaling i alt
14068 år500.000 kr./år3,2 mio. kr.
23070 år400.000 kr./år3,4 mio. kr.*

*inkl. udskudt pension, ekstra pensionstillæg og seniorpræmie.

Bestem selv hvornår du kan gå på pension – Finanshuset Fredensborg

Tjek forudsætninger

Vær opmærksom på at din indkomst falder, når du går ned i tid, og at den forskel skal finansieres, hvis du ikke kan eller vil sænke dit forbrug. Derfor får du mest ud af denne øvelse, hvis du har mulighed for at låne billigt f.eks. med et realkreditlån i din bolig.

Forudsætningen for at sænke modregning i dit pensionstillæg er naturligvis, at udbetalingerne fra din pensionsopsparing er så store, at du rent faktisk har udsigt til at blive modregnet i pensionstillægget. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at du skal arbejde mindst 30 timer om ugen i gennemsnit for at få seniorpræmien. Det forudsætter desuden, at reglerne for seniorpræmie og modregning i pensionstillægget fortsætter uændret. Men er det tilfældet kan du rent faktisk gå ned i tid og tjene over 200.00 kr. på det over 10 år.

Fiffet er udtænkt af Mikael Mogensen, økonom i Jyske Realkredit og beskrevet i en artikel i Berlingske: Mikael Mogensen har øjnet en finte: Gå ned i arbejdstid og scor 200.000 kroner som pensionist (berlingske.dk)

Relaterede Nyheder