Når du får din nye ejendomsvurdering
Vær opmærksom på særlige forhold, når du får din nye ejendomsvurdering. Du kan gå glip af fradrag i ejendomsværdien, som du har fået tidligere.
Får du nedslag i din ejendomsvurdering?
Hvis du tidligere har fået nedslag i ejendomsværdien for din bolig, skal du selv være opmærksom på om, den nye ejendomsvurdering afspejler ejendomsværdien korrekt.
Boligejere der allerede har modtaget den nye ejendomsvurdering, undrer sig over, at forhold der tidligere har givet nedslag i ejendomsvurderingen, ikke indgår som grundlag for den nye vurdering. Det kan eksempelvis være støj fra nærliggende vej eller andre forhold der nedsætter ejendomsvurderingen.
Samtidig skriver Skat i den nye vurdering, at de ikke har kendskab til forhold, der kan give nedslag i prisen, på trods af at oplysninger om tidligere nedslag fremgår af de gamle vurderinger.
Det har ført til kritik af Skat for ikke at sikre borgerens retsstilling ved at oplyse, om boligejeren tidligere har fået nedslag i ejendomsværdien i den nye vurdering.
Familieoverdragelse af fast ejendom – Finanshuset Fredensborg
Nyt grundlag for ejendomsvurderinger
Ifølge Vurderingsstyrelsen, der står for de nye ejendomsvurderinger, er det dog ikke sikkert, at du kan få dine rabatter fra den gamle ejendomsvurdering med over i det nye system.
De nye vurderinger tager nemlig allerede højde for mange af de gamle rabatter, fordi det nye system sammenligner din ejendom med 15 tidligere salg i dit nærområde. Derudover inddrager de nye vurderinger også afstandsdata til eksempelvis større veje og togbaner.
Ejerboligen er vigtigst for din økonomi
Vær opmærksom, når du får din nye ejendomsvurdering
3 ting du skal gøre
- Tjek ejendommens oplysninger i BBR
- Tjek dine referenceejendomme
- Tjek om du får nedslag – se DR’s guide
Sådan gør du, hvis der er fejl din ejendomsvurdering
- Du kan sende en indsigelse inden 4 uger, fra du modtager din nye ejendomsvurdering, hvor du skal bevise, at vurderingen afviger med mindst 5 %.
- Får du besked, om du kan klage over vurderingen, kan du sende en klage inden 90 dage. Det koster 1.100 kr. og du skal bevise en fejl på mindst 20 % i vurderingen.
- Er fristen for at klage udløbet, kan du anmode om at få genoptaget vurderingen af din bolig, hvis den baserer sig på forkerte faktiske forhold.
Det er op til dig selv at gøre indsigelse, hvis du mener, at du har krav på afslag i din nye ejendomsvurdering.
Er du ikke opmærksom, når du modtager din nye ejendomsvurdering, kan du gå glip af muligheden for at gøre forhold gældende, der har betydning for vurderingen af din ejendom og din ejendomsskat fremover.