Nøgletal bekymrer
Højere inflation og lav forbrugertillid – nøgletal bekymrer. Krisen er nødvendig lige nu. Eksperter siger, at inflationen falder snart. Tør du tro på det?
Uforudsigelig inflation
Jeg forstår dig, hvis du er i tvivl om, du kan tro på eksperterne. Eksperter fra nationalbanker og finansministerier verden over har nemlig ændret deres fremskrivning af økonomien gang på gang i løbet af året.
Deres forudsigelser holdt ikke stik. Inflationen mente de ville toppe i det tidlige efterår og blive mere normal næste år. Nu regner de med, at inflationen topper ved udgangen af året. Skal du tro på det?
Mit bud er, at det kan du godt. Der er nemlig tegn på, at noget har ændret sig. USA’s økonomi har toppet, forbruget falder og væksten er aftaget – recessionen er i gang. Og det vil påvirke priserne.
De seneste tal for inflationen viser, hvor galt det står til. Jokeren i spillet lige nu er, om der udvikler sig en pris-løn-pris-spiral. Det mener jeg, der gør. Vi har endnu ikke set fald i beskæftigelsen i Danmark, og hvis vi skal undgå en løn-pris-spiral, er det nødvendigt med et pres på afskedigelser i virksomhederne. Jobsikkerheden kan ikke være høj samtidig med, at reallønnen falder – uden at det giver et pres på lønningerne.
Selv hvis inflationen har toppet, fortsætter den på et højere niveau end tidligere, og det betyder, at presset på lønningerne vil være større.
Kontrol med inflationen – Finanshuset Fredensborg
Inflation og kerneinflation januar 2020 til oktober 2022. Kilde: NYT: Fortsat stigende inflation i Danmark og EU – Danmarks Statistik (dst.dk)
Inflations-kobraen rejser sig
Kurven for inflationen er blevet sammenlignet med en kobraslange, der rejser sig, hvis den bliver provokeret. Lader vi være med at provokere, lægger den sig hurtigt igen. En løn-pris-spiral (pres på lønningerne), for lav rente i samfundet, for stort forbrug – disse forhold provokerer inflations-kobraen til at rejse sig.
Tempoet i økonomien skal simpelthen sænkes, inden det kan blive godt igen. Forbrug og produktion skal finde en ny ligevægt, inden vi kan vende tilbage til normale tilstande. Det sker ikke på en eftermiddag.
I nationaløkonomien er løsningen lavere udgifter og lavere offentlig aktivitet – færre investeringer på kort sigt. Det giver privatforbruget større betydning for væksten i samfundet. Vi må derfor forvente politisk fokus på at styre inflationen – uden at hæmme privatforbruget for meget.
Det er ikke en nem manøvre, men det kan eksempelvis gøres ved at sænke skatter og afgifter eller at gøre det nemmere at arbejde mere og længere. Det betyder kort sagt, at dét du mister i realløn, dækkes ind gennem lavere skat, eller ved at du arbejder mere eller længere. På den måde kan privatforbruget fortsat holde produktionen oppe.
Alt dette kan selvfølgelig kun ses i en international sammenhæng. Danmark og EU og USA kan ikke skilles ad, hvis vi skal forstå Danmarks muligheder for at skabe vækst i fremtiden.
3 måder krisen rammer din privatøkonomi – Finanshuset Fredensborg
Fortsat lave forbrugerforventninger
Forbrugertillidsindikatoren februar 2020 til oktober 2022. Kilde: Forbrugerforventninger – Danmarks Statistik (dst.dk)
Forbrugerforventningerne ser foreløbig ud til at stabilisere sig på et lavt niveau – det kan dårligt blive værre. De kommende tal for forbruget vil vise, hvordan det påvirker arbejdsmarkedet. Meget lavt faktisk forbrug over jul og nytår vil få virksomhederne til at sænke produktionen. Vi må se, hvad der kommer til at ske.
Lavere jobsikkerhed (højere arbejdsløshed) ser derfor desværre ud til at være en nødvendig del af løsningen, hvis vi skal undgå en løn-pris-spiral.
