fbpx

Tjek årsopgørelsen og sænk renten

Ugens FiF. I disse dage lander bankens og realkredittens årsbreve i din e-Boks. Det er en god anledning til at tjekke, hvad du rent faktisk betalte i renter på boliglånet, billånet, kassekreditten, forbrugslånet m.v. sidste år.

Der er stor forskel på, hvilken rente de forskellige banker tilbyder på de enkelt typer lån, – sådan har det altid været. Men bankerne bedømmer nu i stigende grad kunderne individuelt.

Det gør, at der kan være stor forskel på den rente de enkelte kunder får tilbudt på det samme lån i den samme bank. På den måde kan banken både være billigst, men alligevel være dyr for dig. Det bør du forholde dig til.

Spørg din bankrådgiver, i hvilket renteinterval de udbyder boliglån, kassekredit osv. Du kan også læse det på den oversigt, der skal hænge synligt i din bank. Spørg også om, hvilke kriterier der giver ret til de billigste rentesatser.

Passer det ikke med din opfattelse af, hvad du med rimelighed kan forvente og forlange, skal du forhandle med din bank for at opnå en bedre rente. Få eventuelt tilbud fra en andre banker inden. Kan eller vil din bank ikke matche det bedste tilbud, kan du skifte bank.

Tjek din bank

Relaterede Nyheder