Uge 51 - 2020 
spar op til dit barn på en aktiesparekonto - børneopsparing

Fyld din aktiesparekonto op inden nytår

Ugens FiF. Har du ikke allerede gjort det, bør du fylde din aktiesparekonto op inden nytår. På den måde kan du måske indbetale mere, end hvis du venter til januar.

Langsigtet opsparing i aktier

Sparer du langsigtet op i aktier og aktiefonde via en aktiesparekonto, bør du tjekke, at du har indsat maksimumbeløbet inden nytår.

Du kan indsætte op til 100.000 kr. på en aktiesparekonto. Dit afkast beskattes med bare 17 %, der trækkes midt i januar hvert år. Du kan altid indbetale den hævede skat, uden at det påvirker kontoens maksimumgrænse.

Sæt mere ind inden nytår

Har du for eksempel allerede indsat 50.000 kr. i år og investeret dem i aktier, som er steget til en kursværdi på 60.000 kr., kan du indsætte yderligere 50.000 kr. inden nytår.

Men venter du til januar, kan du kun indbetale forskellen mellem værdien af indestående på kontoen og værdien af aktierne d. 31. december op til 100.000 kr. Er der værdien eksempelvis 60.000 kr., kan du kun indbetale 40.000 kr. efter årsskiftet.

Kontakt din bank eller tjek din netbank, hvis du er i tvivl om, præcis hvor meget du må indbetale på din aktiesparekonto.

Alle bør have en aktiesparekonto

dec 16th, 2020 | Tags: , ,